People
Grethe Ásgeirsson
I 1921 giftede GNH fra Århus sig med islandske Ragnar Ásgeirsson. De blev viet i Valgmenighedskirken i Århus, og vennen Jóhannes S. Kjarval var forlover ved brylluppet. Parret fik fire børn.
Ragnar Ásgeirsson rejste i 1909 kun 14 år gammel til Danmark for at studere havebrug.
I 1913 tog han på Vilvorde Havebrugshøjskole. Han blev færdiguddannet derfra i foråret 1915 og blev senere lærer på skolen. I vinteren 1915-16 var han elev på Askov Højskole. I årene 1918-1919 arbejdede Ragnar Ásgeirsson som anlægsgartner i København og i februar 1920 blev han ansat hos Búnaðarfélag Íslands (Islands Landboforening), hvor han arbejdede frem til 1971.
I København stiftede RA hurtigt bekendtskab med byens kunstmuseer, og det vakte hans interesse for kunst, som varede hele livet.
På skibet på vej til Danmark i 1909 lærte Ragnar Ásgeirsson maleren Jóhannes Kjarval at kende, som dengang skulle studere ved Kunstakademiet i København. Det blev starten på et mangeårigt venskab. Efter at Ásgeirsson kom tilbage til Island skrev han mange artikler om kunst og kunstudstillinger og gjorde meget for at opmuntre folk til at interessere sig for kunst. Mange kunstnere fik opbakning og hjælp fra ham.
Ragnar Ásgeirsson kendte til Johannes Larsen, før Johannes Larsen kom til Island. Han opsøgte straks Johannes Larsen i Reykjavík, og blev siden hans trofaste støtte og hjælper under begge Larsens sagarejser. De to skrev i mange år efter rejserne breve til hinanden, ligesom Grethe og Ragnar Ásgeirsson også besøgte Johannes Larsen i Kerteminde.