Menu

Fynboerne

1924-05-19

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kirkeby d. 19 Maj 1924.

Kæreste Alhed!
Nu har vi Regn og Kulde igen. I Gaar var det det mest henrivende Vejr hele Dagen stille lyst Graavejr til at begynde med og opad Dagen stille og umaadeligt klart Solskin uden at det var særligt varmt. Her har været et vældigt Rykind siden i Torsdags. Ni Fremmede først saa 2 til i Fredags og i Lørdags Fire til, en laa ovre hos Degnens, 2 henne hos Martin og jeg laa i Gaar Nat hos Bechsgaards som jeg skal hilse mange Gange fra. I Gaar Eftermiddags rejste de alle saa jeg kunde rykke ind i mit gamle Værelse igen. I Gaar Formdg. var jeg en Tur med de 9 fra Kolding, ovre paa Gammeltoft Odde og se paa Brushøns. Efter Middag saa de mine 12 Billeder og en Fabrikant Volkert købte et af de mindste, med en Rødstjert paa en Grangren som hans Kone forelskede sig i. Jeg skal have 400 Kr. for det og har næsten en ond Samvittighed, for jeg er bange for at det ikke er Pengene værd, og da jeg har lovet at sende dem alle sammen Kort til Odense Udstillingen maa jeg jo hvis jeg fastholder Prisen sætte alle de smaa til 400. Men nu kan Du jo se det. Jeg sagde jeg vilde tage det med hjem og sætte det i Ramme og jeg skal saa have Pengene saa snart jeg sender det. Det var flinke Folk allesammen, og gode Fodgængere. I Lørdags gik de med Martin Haahr over Blaabjerg i Klitterne til og der efter langs Stranden hjem en Tur paa 5 Mil og Dagen før havde de været i Kjærgaard og langs Stranden og Kanalen hjem. Jeg skal nu have fat paa et stort Billede, der er et Par store Skogrepladser paa Gammeltoftodde, ellers er her meget lidt Fuglevildt at se, jeg har aldrig set saa lidt herovre før. Hvordan gaar det med Bruden? Jeg drømte i Nat at den var død, og at der i Stedet stod en Kat i Glasterrariet. Jeg skrev nu til Achton Friis om Udsættelsen af Turen. Har svaret Hecht Petersen. Mange Hilsner
Din
JL

Mentioned works

Johannes Larsens billede af en rødstjert på en grangren.

Facts

PDF
Letter

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Henne Kirkeby
  • Henne Kirkeby
  • Gammeltoft, Filsø
  • Blaabjerg, Henne
  • Nymindegab
  • Kjærgaard, Henne
  • Kolding

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien