Menu

Fynboerne

1935-11-08

Sender

Elena Larsen

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

8-11-35

Kære gamle Flottenheimer!
Sikken Masse Penge du sendte mig, du er ikke bange af dig, tror du maaske jeg vender hjem med nogle af dem igen? Jeg er bange for, at jeg ikke gør, det er alt for besværligt at holde paa dem her i Byen. Tusind Tak, du gamle.
Jeg er altsaa ikke nedkommen endnu, i Gaar var jeg hos E. Br. han sagde at 2 Skefulde Amerikansk Olie vilde plejede ["vilde" overstreget; "plejede" indsat over linjen] amgaaende at ["at" indsat over linjen] fremme Forretningerne og jeg besluttede mig saa til at tage dem (det er et helt uskyldigt Middel) men fik i Nattens Løb Skrubler, hvis jeg nu husker galt, saa det ikke var 1ste Gang at min Menstruation udeblev i Februar men sidste Gang jeg havde den i den Maaned, saa er det jo c. en Maaned for tidligt endnu og en kedelig Historie om jeg selv var Skyld i at jeg fødte for tidligt. Det er nu ikke fordi jeg for Alvor tror det, men man bliver nervøs, naar man skal til at pille ved Naturens Orden, saa jeg ringede til E. Br. i Dag for at høre, hvad han havde at bemærke desangaaende. Han mente ikke jeg tog fejl af Datoen, men naar jeg havde Skrupler skulde jeg lade være, han turde ikke garantere at Oljen ikke vilde virke selv om der var en hel Maaned igen. Nu vil jeg gerne vide, hvad mener du? - Her er ellers sket det kedelige at Grete nu igen er blevet indlagt paa Hospitalet. Hun har været sløj i længere Tid og haft Blodmangel, i Forgaars fik hun Smerter i Mellemgulvet og hendes Læge mente saa det var bedst hun blev indlagt, det er vist ikke fordi det er saa slemt, men det er frygtelig Synd for hende, at hun altid skal slaas ned naar hun virker lidt. Hun kan vist slet ikke holde til den Butik, [det følgende indsat øverst s. 2; på hovedet] men gaar jo op i det med Liv og Sjæl og flyver og farer i Øst og Vest, for at skaffe Varer. Det kan hun slet ikke holde til. [Det følgende indsat øverst s. 1; på hovedet] Nu skal du have Farvel for denne Gang og 1000 Hilsner.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen