Menu

Fynboerne

1904-06-08

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

8 Juni 1904

[Trykt på brevpapiret: 5 BJERREGAARDS SIDEVEJ
VALBY]

Kæreste Alhed!
Du kan tro det var en dejlig Tur op til Sverige. Vi gik ude næsten hele Dagen, var paa Sneppetræk om Aftenen, kom ikke i Seng før hen ved et og var i Aam Kl. 6-7 i det dejligste stille Vejr og Solskin. Vi var 2 Aftenen paa Sneppetræk hos en Mand. Böhult der ligger paa den anden Side Ware kørende i nogle forfærdelige Vogne ad endnu frygteligere Veje. Den første Aften skød Muus en Sneppe, den anden var der næsten ingen jeg skød Bus til en og de andre fik ingen paa Skud, men det var en henrivende Aften, jeg sad paa en hugget Bakke ud til en Mose og hørte Urhanerne rundt om og Kukkerne kukkede uafladelig og der kom en Grævling næsten helt hen til mig inden den mærkede mig, saa standsede den lidt og løb saa ind i Skoven igen, den saa nydelig ud. Der var dejligt deroppe, Granerne havde smaa lysegrønne Ender paa alle Kvistene, Toppene fulde af smaa Kraplakrøde Kogler, Du kan tro det var kønt, men det stak jo i mig af og til ved Tanken om at det var forbi og at jeg maaske ikke skal se det mere. Det saa nu saa mange Gange bedre ud end jeg havde tænkt, alt det dejlige Foraarsgrønne dækkede de forhuggede Vederstyggeligheder, og der laa heller ikke saameget Top eller Spaaner mere, der var forfærdeligt kønt. I Dag har jeg malet et lille Fad færdigt og jeg skal nu male et i Morgen og et i Overmorgen og saa vil jeg ikke mere. Jeg tænker meget paa Jer og glæder mig til at faa dette overstaaet og komme hjem, Jeg haaber at blive færdig Søndag eller Mandag. Fru Oppermann er rejst til Kullen i dag. Jeg skal nu med Oppermann hen paa Sommerlyst og høre en konference af Gustav Esman. Jeg haaber at faa Brev fra Dig i Morgen, jeg længes efter Dig, for jeg holder forfærdeligt meget af Dig. Mange kærlige Hilsner til Dig og Puf og Lysse. Kys Dig selv og dem fra Din
Johannes Larsen.
Jeg var oppe hos Schous i Aftes for at hente min Kuffert. De var i godt Humør, Marie sad og skrev sin Stenografi ren. hun havde været heldig og faaet det letteste at stenografere. Jeg traf Thomas da jeg gik derfra, det vil sige han havde set mig og indhentede mig, han mente nu ikke der var megen Udsigt til at faa noget fra Grossel, men vilde forsøge med en Sagfører. Han lod for resten til at have temmeligt rent Mel i Posen. Oppermann beder mig hilse.
JL.

Mentioned works

Johannes Larsen maler fade. Det er uvist, om der er tale om billeder af fade, eller han dekorerer fade.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Valby
  • Bjerregårds Sidevej 5, Velby

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien