Menu

Fynboerne

1920-09-15

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr. Johan Larsen
Kostskolen
Birkerød
[På kuvertens bagside:]
Poststempel
[I brevet:]

Kære søde Ly!
Tak for Dit lange Brev, som jeg fik i Dag her nede paa Erikshaab. Din Far, Puf og jeg cyklede i Forgaars, Mandg herned. Vi havde et henrivende Vejr men en lille Smule Modvind, saa det var lidt strængt, men ellers en dejlig Tur. Aftenen før havde Besse og Giersing og Onkel Baron været hos os til Aften sammen med Magnussens. Giersings skulde Dagen efter cykle til Svanninge over Odense og vi bestemte saa at mødes i Sallinge Kro. Da vi kom, sad de der og vi sludrede saa en Timestid. Desværre kunde de ikke huse os i Kroen saa vi maatte cykle videre til Højrup. Vi kom der Kl. 7½ og Du kan tro, en fransk Bøf smagte vidunderligt. Vi tog en Genever med Angostura til. Næste Dag tog vi herud, Din Far gik i Gang med at male. Om Eftermiddagen cyklede Puf og jeg til Ølstedgaard og Din Far kom efter, da han havde malet. Vi fik kaffe, Vin og Kage og jeg tog saa her tilbage til Middag Kl. 7. Jeg blev her i Nat, de andre cyklede til Højrup. – I Dag har vi haft yndigt Vejr ogsaa, Gamle og jeg cyklede til Sallinge og tegnede Per Nielsens Hus, der er en lille arkitektonisk Perle. Senere gik vi om paa Brinken hvor Din Far malede. Han har nu malet 5 smaa Billeder og udrettet hvad han vilde og i Morgen cykler vi hjem igen omad Ølstedgaard, hvor vi skal spise til Middag Kl. 1. Det har været en dejlig Tur, her er saa henrivende smukt alle vegne, og jeg nyder at se de gamle, kære Steder. Desværre har de bedt en Præst og hans Søster for at more os til at spise til Middag, vi skal have fin Middag med Vin, de er kommen og sidder nede i Stuen, det morer os ikke, Din Far har været nede at se paa dem, han synes, at navnlig Søsteren ser rædsom kedelig ud. – Det var et dejlig langt Brev lille Ly, men jeg har det ikke her og er ikke for at gaa ned igennem Præstens, saa jeg husker ikke om der er noget at svare paa. Den Gamle kan ikke løsrive sig fra Baaden til Køgetur, jeg har ellers opfordret ham kraftigt – men han siger, han kan ikke holde ud ikke snart at faa den fra Haanden. Han og Basse lavede 14 Potter Æblemost i Søndags af sin Zinkballefuld og en lille Kasse Æbler. –
Nu faar Du ikke mere min Skat, jeg maa ned til Præstens; og vi skal strax spise. 1000 Hilsner min egen Dax, bare vi havde haft Dig med paa denne Tur. Din Mor.
Onsdg 15de Sept - 20

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet på brevet

Erikshaab

Er skrevet i brevet

Birkerød Kostskole

Adressen er skrevet på kuverten

Privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Alhed og Johannes Larsen