1927-01-28

Pilegaarden 28-1-27

Kære Johannes V. og Else.
Tak for Eders Brev. Ja det var rigtignok et uventet Dødsfald, man rammes ofte der hvor man er mest sikker. At det netop skulde blive Giersing. Nu bag efter er det som man gaar med daarlig Samvittighed fordi man aldrig har havt en Antydning af Frygt derfor. Ingen er jo sikker for Knokkelmandens Besøg. Og hvor godt vi alle havde det med Giersing – allesammen – faar man først gjort sig bevidst nu – da det er for sent. Men maaske er den Glæde man aldrig bliver sig bevidst den største. Jo ældre man bliver jo mere usikker bliver man over for Bedømmelsen af Værdier. Jeg vil haabe Besse bærer sin Skæbne hvor haard den end er. Han bar hende paa Hænderne. Jeg fik et Brev fra Bodil Giersing samme Morgen han var død og jeg kan ikke lade være med at fortælle Jer indholdet. G. var meget ængstelig for Døden og vis paa at han skulde dø. Besse [”Besse” overstreget] Han døde i Besses Arme mens hun i 5 Timer i Træk sang for ham alle sine Sange lige fra hendes italienske Viser til ”Bro Bro Brille” – mens Taarerne trillede ned ad hendes Kinder - - Jeg kommer til København sidst i Fbr. Mange Hilsener Eders hengivne Fr. Syberg.