Fynboerne
November december 1924
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Andreas Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære søde Gamle!
Tak for Trykkene, Du er en Svend! Det gaar helt godt, der er nu solgt for 6000, og Faaborg Musæum skal have for et Par Tusind. – Det bliver ved at trække ud med os, men vi kommer en af de første Dage i Ugen. Unge Leth kommer med, hvis Lysses Værelse ikke er gjort rent, vil Du saa bede Frk. André gøre det bede [ordet ”bede” overstreget] det Mandag. Der skal flyttes en Spiralseng op og Lysses bort. – Udstillingen slutter vist næsten inden vi rejser, men Din Far mener næsten ikke det er noget for Dig at rejse herind for da vi har i Sinde at hænge det hele op i Gæsteværelset hjemme. – Vi skal til L. Schiølers nu om lidt til Middag, Fru L.S. er endelig kommen op nu. – Din Far var hos Bryggeren til Frokost i Gaar og fik ogsaa meget Spiritus hos L. Schiølers i Aftes, saa han har Hovedpine i Dag. Nu skal vi gaa saa det bliver kun disse Par Ord. 1000 Hilsner søde Gamle, Din Mor.
Bed Frk. André dampe et Par pæne Lagner af til Leth
Lørdag Efterm
Facts
PDFDa
Brevet er kun dateret "Lørdag Efterm". Det kan være skrevet i 1924. Dette år bad Alhed Larsen sin søn sende nogle tryk til hende, mens hun var på sanatorium i Hareskoven. Fru Lehn Schiøler er i så fald Eiler Lehn Schiølers anden kone, da den første var død i 1921.
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv