1890 november

Kæreste Mor!
Tak for Dit Brev! det var jo kedeligt, at Du saa længe havde ventet forgæves paa Brev fra mig, men det var gaaet mig ligesaadan. -
Jeg sender ingen Maal paa Madratsen, da den altsaa nu er afsendt. - Baade Marie og jeg ville forfærdelig gærne have Dig herind en lille Tur, og Du kan brillant bo hos os; Anna er rejst hjem igen; hun kommer rimeligvis igen sidst i Maaneden; Chr har vel fortalt, at hun skal male ude paa Fabriken? - Om denne Tid netop, er den heldigste til at forhøre om en Bopæl til os i, er det mig umuligt at faa noget bestemt at vide om, da jeg ikke ved, hvem jeg jeg skal spørge derom, men jeg tror ikke, der er nogen synderlig Forskel paa det; selv ["selv" overstreget] hvis vi kunde blive ved at bo, som Marie H og jeg nu bor, vilde vi jo kunde spare voldsomt; og jeg tror virkelig, at Folk, især naar vi ere tre Søstre, ikke finder det anstødeligt; vi kunde jo godt leje hos en Familje, som vi havde lidt at gøre med. - Jeg skal inden Onsdag se at faa talt med Fru Laudrup, ["," overstreget] og saa skrive, hvad hun mener, mulig vi kunde leje nogle Værelser hos hende. - - - I Aftes var vi i Theatret at høre Tannhäuser sammen med den unge Fru Bentzon født Drachmann, det var en storartet Aften; disse Bentzons kender Marie fra Fredensborg, Fru B. kom her forleden for at invitere M. ud til sig og blev saa bedt med. "hun kendte mig godt gennem Ludvig" - sagde hun. De har en lille henrivende Villa ude ved Frederiksberg Have, aldeles fuldkommen i alle Retninger, med mange Kunstsager o.s.v. som de har har ført hjem fra Italien. Endvidere har de en dejlig lille Dreng paa 4 Aar. - Manden spiller og synger saa smukt; han var voldsom elskværdig; Søn af Landinspektørens, Du kender. Han er Dr. j'uris, og er bleven Professor i disse Dage. - - - - Jeg er saa uoplagt til at skrive i disse Dage, da jeg er ilde til Pas paa Grund af en Generalforkølelse. Derfor er dette Brev saa kedeligt. - Mange kærlige Hilsner til Eder alle!
Din Alhed