1924-05-12

12 Mai 1924.

Kære Muk!
Da jeg tænker mig Muligheden af, at I vil ringe mig op i Aften, vil jeg ikke fortælle om Pufs Fødselsdag el. l. (Den Bog jeg sendte Peder, var en han havde bedt om at laane. Han maa helst selv sørge for at sende den tilbage naar han er færdig.)
Grethe spurgte mig en Dag, om jeg vilde med til Paris til Sommer, men jeg har naturligvis betragtet det som udelukket og ikke omtalt det til nogen; men ved et Bridgebord forleden Aften kom jeg med en tilfældig Bemærkning i den Retning, og det maa aabenbart have givet Tante Be og Bedstemoder noget at tænke paa, for i Gaar begyndte de at overtale mig til at tage med. Jeg havde naturligvis Masser af Indvendinger at gøre, men nu har de næsten tilintetgjort alle mine Betænkeligheder. Jeg vilde naturligvis nødig rejse fra Tante Be, men hun siger at hun sagtens kan undvære mig. I Juni Maaned vilde hun kun blive Mareje og sig selv og det vilde blive en meget billig Maaned. I Sommerferien vill hun cykle i Jylland med Lysse. Onkel Las er jo slet ikke hjemme. Saa havde jeg jo den Plan at I alle skulde her over i Ferien, mod at betale Kosten, men Tante Be siger at det godt kan laves selv om jeg er væk. De tre maa (undskyld Bes!) kun være her hele Ferien mod at hjælpe. Du og Far i 14 Dage hvor Tante Be vil være hjemme. Det værste bliver 14 Dage hvor Schiølerne (de er fem [også anført som ”5”]) skal være her. Der maatte Bes og Mudi jo være forberedte paa at faa mere at gøre, men i den anden Tid bliver det vist ikke meget.
Saa er der Tante Be’s Trykkeri; men hun siger at det kunde jeg alligevel ikke hjælpe med.
Og min Maling maatte saa opgives for i Sommer. Det er ganske vist kedeligt, da jeg havde glædet mig meget til det.

Saa har jeg ogsaa tænkt paa at tilbyde Bes. Grethe havde jo først sagt det til hende, og jeg har værst sagt været med til at sige, at det vist ikke vilde blive viddere sjovt; men jeg synes ikke riktigt jeg kan gøre noget der. Du kan jo heller ikke undvære Hjælp i Juni Maaned
Jeg er efter Haanden blevet meget opsat paa det. Naturligvis – jeg havde glædet mig umaadelig til at være her sammen med jer og til at spille Tennis og svømme og køre paa Motorcykel paa med Puf, men, som Tante Be siger, saadan en Chance tilbyder sig ikke hver Dag, og ventede jeg til September, havde Grethe rimeligvis faaet en anden, som hun var godt nok tilfreds med. I vil ingen Udgifter faa af det, - saa vilde jeg naturligvis ikke bede om Lov – Grethe betaler Ud- og Hjemrejsen og giver Lommepenge (nok til at klæde sig for)
Afrejsen er 6 Juni. Saa skulde jeg blive til September el. længere. For øvrigt maa jeg rejse hjem naar jeg vil, siger Grethe.
Mit Arbejde skulde være at sove hos Lille, made hende og køre hos med hende. Grethe vil lave Maden, og Rengøring og Opvadsk skulde vi enes om. Jeg vilde faa to Frieftermiddage om Ugen, og naar Kurt gaar paa Kroquisskole om Aftenen, kan jeg gaa med der; men i Regelen tænker jeg, jeg skal være hjemme om Aftenen. Der kommer altid mange hos dem – Kunstnere og andre. Der vil sikkert være god Lejlighed til at lære Fransk.
Jeg er meget spændt paa, hvad I siger til dette og om I synes, jeg skal tage med. I saa Fald kommer jeg hjem et Besøg ret snart; men vi skal vist nok have Hovedrengøringen overstaaet først. - -
Det blev nok mig der ringede op alligevel. Du havde for nogen Tid siden bedt mig om at fortælle Bedstemoder, at du havde faaet to nye Natkjoler, men det kunde jeg ikke nænne, da jeg vidste, at denne var i arbejde.
Jeg havde bagt en Lagkage til Puf. Den var oval – lavet til et stort dejligt ovalt Fad, Puf havde foræret Tante Be. Med Chokolade var der skrevet et stort Puf i Midten og den var kantet med smaa Chokoladeknapper. Peder Bichsel skar den for. Han skar først det store ”Puf” ud i Midten, og saa fik vi hver et lille Stykke Puf.
[indsat tegning] paa Tegningen ser du Udskæringen af den. Hvis du vil høre, hvad jeg mere havde bagt, saa var er det. Rugbrød, Franskbrød, Julekage, Svedskekage og Kommensboller. Vi fik Klipfiskebudding og Rabarbergrød til Middag. Agrarens og Bichsels var til Chokolade.

De sidste havde en Masse gammelt Motortøj med til Puf. Tante Be iførte sig noget af det og dansede rundt. Vi andre var ved at faa Krampe af Latter.
Puf var meget glad ved jeres Pakke. Jeg havde sendt de smaa Cigaretter ud til ham, at han kunde faa dem paa sin riktige Fødselsdag.

Nu begynder det at blive koldt – jeg sidder paa mit Værelse med aabne Vinduer. Det er ogsaa Sengetid nu. I Morgen skal vi stryge.

Tusind Hilsener til jer alle. I skriver forhaabentlig snart.
Lomme.
Grethe vilde tilføje at hun vilde love at være god imod mig – men hun er ikke hjemme i Øjeblikket.

P.S. Hvornaar kommer Ø[ulæseligt]torp hjem?