Menu

Fynboerne

1948-12-08

Recipient

Christa Knuth

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej 16.
Maribo.

[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[Julemærke 1948]

[I brevet:]
Kjerteminde 8 Decbr. 1948.
Kære Grevinde!
Tak for Brevet I Dag. Jeg forstaar at det maa have været svært for Dig at sige Farvel t Knuthenborg. Jeg er lige staaet op efter at have ligget af Forkølelse en 14 Dages Tid og er lidt sløj endnu. Den Forkølelse kom mig meget ubelejligt, den 15tende skulde Puf have kørt mig til Kolding hvor Oberst Helge Jensen der er Kommandant i Tønder skulde hente mig. Jeg var inviteret til en Jagt den 26 og senere skulde vi paa en anden Jagt nede ved Slien, saa jeg skulde have Pas med, og saa skulde vi have været til Rømø og i det hele se os om i Omegnen. Det var en Tur jeg havde glædet mig vældigt til og saa fik jeg en voldsom Snue Dagen før og laa med Feber i nogle Dage. Men saa sagde Obersten i Telefonen at jeg kunde komme der ned, naar jeg blev rask, saa skulde jeg baade komme til Slien og til Rømø. Jeg har ogsaa aftalt en Tur med en herværende Fisker til Hatterevet, en tør Grund mellem det nordlige Samsø og Sejerø. Det skal være henunder Jul, en Dag med godt Vejr og helst Solskin. Det er en Heldagstur, herfra ved 8 Tiden, der oppe ved Middagstid og saa hjem igen. Sagen er at jeg har faaet Bestilling paa et Billede med Motiv derfra til 5000 Kr. som skal leveres omkring første Marts. Saa Du ser jeg har nok at gøre. Alligevel vil jeg gerne komme til Din Fødselsdag, dersom det kan lade sig gøre. Jeg skal vel i saa Fald komme den 13 og og saa rejse hjem igen d. 15. Vi havde Besøg af Peter fra Båxhult i Forgaars, han havde været et Par Dage paa Lundsgaard. Han er en sød Dreng og saa synes jeg han havde forskønnet sig meget siden jeg sidst saa ham. Her har vi det ellers godt og nu skal jeg til at gaa lidt ud og se at komme i Orden igen. Det er en væmmelig Fornemmelse at have spildt et Par Uger, naar man i Forvejen synes at man har altfor lidt Tid til sin Raadighed, men det er der jo desværre ikke noget at gøre ved. Du undskylder nok at der gik et Hjørne af Papiret da jeg rev det af, men jeg gad ikke begynde forfra. Jeg skal hilse fra Else og Puf. Fik Du saa byttet den Villa Du havde købt? eller er det den Du bor i? Mange Hilsener fra
Din hengivne

Johannes Larsen.

Mentioned works

Johannes Larsen: Edderfugle over Hatterevet, akvarel, ejes af Johannes Larsen Museet. En udgave af motivet i olie er ejet af den danske kongefamilie.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Refshalevej 16 Maribo

Adressen er skrevet på kuverten

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth