Menu

Fynboerne

1947-05-16

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 16 Maj 1947.

Kære Lysse.
Dersom Du har Benzinmærker, bedes Du sende dem omgaaende. Jeg kan ikke finde dem, mellem mine Papirer og det sidste jeg husker om dem var, at vi fik Benzin et Sted i Sydsjælland paa Vejen til Knuthenborg. Dersom Du ikke har dem, kan Du saa tænke Dig hvor jeg kan have gjort af dem?
Kan Du hente Grevinden og mig i Hälsingborg Fredag eller senest Lørdag før Pintse?
Og hvad Tid paa Dagen kan Du være der? Svar udbedes snarest. Jeg har nu faaet min Volière lidt mere befolket, siden Du var her. Jeg har faaet 2 Dværgvagtler og en Stillits ♀) x af Christiansen. Vagtlen har lagt 2 Æg. Desuden har jeg faaet en Sidensvans til og 3 Dompapper 2 ♂ ♂ og en ♀ og Kanariefugleungen er fløjet af Reden for nogle Dage
)x Desuden har jeg købt en Stillits ♂.
siden. Gaasen fik kun 4 Gæslinger og den ene døde. Andriken fik Hovedet kørt af af Toget, Anden ruger nu. Der er 2 eller 3 Høns med Kyllinger, jeg kan ikke blive klog paa det, jeg har set en med 7 en med 4 og en med 9, men jeg har kun set 2 ad Gangen saa maaske blander de Kyllinger der er lige store. Peter og Manse var her i Søndags. I Fredags var vi i Odense og Discontokassen har skaffet mig 50 svenske Kr. og Tilladelse til at have dem med. Fik Du den 100 Kr Seddel jeg havde? jeg kan nemlig ikke finde den. Jeg glæder mig til at komme over til Jer, og se hvordan det Hele ser ud.
Lad mig nu høre fra Dig saa snart som muligt. Jeg faar i Dag besøg af Scheel. Jeg har lover ham noget til at hænge op i Jagtmuseet. Mange Hilsner fra os allesammen
Din Far.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A