Menu

People

Niels Henriksen Kerteminde

Henriksen skal have Johannes Larsens snavsetøj med fra København til Kerteminde, det skriver Vilhelmine Larsen i et brev til Johannes Larsen d. 27.10 1884.
Den 2.11 1884 afleverer Henriksen vadsækken med vasketøj til Vilhelmine Larsen.
I et brev fra d. 25.1 1885 fortæller Vilhelmine Larsen om, at der var hård frost og Henriksen hjalp Johannes Larsens lillebror, Georg, med at komme ud på isen.
I et brev, december 1885, har Henriksen travlt med at gøre status hos flere købmænd i forbindelse med vekselererfirmaet Mohr & Kjærs fallit.
Henriksen var muligvis også medlem af valgmenighedskirken. I et brev fra d. 16.3 1886 fortæller Vilhelmine Larsen, at Henriksen var i Revninge for at høre Begtrup, som man anså, for at være et muligt emne som en ny præst. Den gamle præst, Lindberg, var død i januar samme år.

Det drejer sig muligvis om Niels Henriksen, som boede Langegade 118 i en folketælling fra 1880.
Han var født i landsbyen Hundslev udenfor Kerteminde.
Han var gift med Thora Adolphine Petrea f. Wiingaard.
Børn:
Fanny Eva Christine f. 1876
Christian Olaf f. 1878
Ingeborg Anna f. 1879

References

danishfamilysearch.dk: Folketælling Kerteminde Sogn 1880

Facts

Henriksen

Henriksen

1841-

Handelsbogholder

dansk