Fynboerne
1939-11-23
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Ernst Syberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegaarden Kjerteminde
23-11-39
Kære Tamp.
Tak for Brev og Kort. Her har vi det saadan i Øjeblikket, at Kristine er kørt paa Amtssygehuset og er blevet opereret for Blindtarmsbetændelse. Alt er imidlertid forløbet normalt saa jeg tænker vi har hende hjemme om 8-10 Dage - (hun har været der en lignende Tid) Trylle og Gudrun har plukket og sorteret Æbler, nu plantes der nye Træer i Plantagen. Forleden var Sørensen her og vi fandt et dejligt stort Stykke Spejlglas fra den gode gamle Tid imellem mine Billeder. Det har jeg faaet sat i mit Sovekammer Vindu, det fylder hele Karmen. Nu maler jeg Udsigten til Kastanien og Havelaagen. Oktober er jeg færdig med og er i Gang med November. Jeg har i Sinde at fortsætte til juni 1940, ganske vist arbejder jeg paa laveste Gear, men Dagen og Timerne faar jeg da drevet paa Flugt. Der skal være stor Udstilling i Forum Odense ["Odense" indsat over linjen], men det ved Du maaske Herman Madsen og Slott har været her, og valgt Billeder ud. Back har ogsaa været her men jeg snakkede mig fra det da jeg er ked af at udstille. I Odense gaar det mere anonymt af. Jeg haaber Du har det godt, ser vi Dig til Jul?
Mange Hilsener fra Far.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst på arket
Gårdens og byens navn er skrevet øverst på arket
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, 1991/63, A 120, Lb. 2, 1266
Nej
Mentioned works
Det indsatte billede er formodentlig Fritz Sybergs sidste.
Syberg malede i 1939 på "månedsbilleder".