1898-02-17

Kjerteminde 17 Feb. 1898.

Min egen Kæreste!
I Gaar var det ogsaa kun et lille Brev Du fik fra mig, men jeg haaber at Du har det ligesom jeg at Du hellere vil havet et lille end slet ingen, og Du kan jo nok forstaa at jeg ikke har haft saa let ved at komme til at skrive i al den Forstyrrelse her har været i disse Dage. Jeg er begyndt at vaagne lidt tidligere om Morgenen i denne Tid, d.v.s. jeg kommer ned Kl. 8 saa jeg kan naa at faa Appetit til Frokosten og komme ned at male lidt før Kl. 10, ja i Gaar var jeg dernede 9 ½ men det viste sig at være for tidlig. Det er længe siden jeg har malet noget jeg har været saa glad for at arbejde paa, naar jeg er færdig om Aftenen glæder jeg mig til at det skal blive Morgen saa jeg kan faa begyndt igen bare det nu maa vare saa længe at jeg kan faa noget godt ud af det. Kl. er nu kun godt 9 saa jeg har ikke været dernede endnu, jeg vil ikke slutte Brevet nu men se om, jeg ikke kan faa skrevet lidt mere, naar jeg kommer hjem til Middag. I Aftes var Peter med nede paa teknisk Skole fra den begyndte og til Kl. 8. Da Kl. var 20 M. over 9 kom der en og meldte at der var Ildebrand oppe hos Højrups og i et Øjeblik var Lokalet tomt, jeg lod dem naturligvis stikke af og gik hen og saa ud af Vinduet, og da jeg ingen Ting kunde se gik jeg hen og skrev i Protokollen og Vejassistenten og jeg gik saa op paa Loftet for at se om vi kunde opdage noget, men der var heller ingen Ting at se. Paa Vejen hjem mødte vi hele Brandmandskabet, og fik saa at vide at der havde været Ild i en Kakelovnskærne deroppe, men det var bleven slukket inden de naaede derop med Sprøjten. Da jeg kom hjem var Skipperens Søn kommen, ham der skal have ”Azela” han har ligget oppe hos sin Fader i Nat. Jeg kan for Resten godt lide den gamle, han bliver mere og mere tiltalende, nu snakker han heller ikke saa ustanselig som den første Dag. Hver Gang jeg skriver et Brev til Dig, glæder det mig, at der nu er en Dag mindre til Du kommer, ja jeg glæder mig ganske umaadelig til at faa Dig at se og kysse Dig min egen søde Kæreste. Nu vil jeg holde op med at skrive og gaa ud for at spise Frokost, saa skal jeg se om jeg kan faa skrevet noget mer naar jeg kommer hjem til Middag.
Nu har jeg spist til Middag og kan altsaa skrive lidt igen. Jeg fik ikke malet ret meget i Formiddag for Solen skinnede lige ned i Øjnene paa mig næsten hele Tiden saa jeg ikke kunde se noget, men i Eftermiddag tænker jeg at jeg faar gjort en hel Del. Jeg har været ovre hos Sten lige før Middag og bestille Rammen til det Billede med Chr. A. Det blæser meget stærkt i dag. Jeg ser det er ikke ret meget jeg har skrevet nu, men Du faar nok ikke mere denne Gang. Mange allerkærligste Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.