Menu

Fynboerne

ca. 10. april 1892

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Mor!
Mange Tak for Dit Brev, Julekagen og det dejlige Fødselsdagsalbum, som jeg blev meget glad ved. Jeg blev paa min Fødselsdag "hædret paa alle mulige Maader"! - Comtessen mødte mig om Morgenen og overrakte mig 4 Kr; hun sagde, at hun havde tænkt at kunne gøre noget rigtig extra for mig paa min Fødselsdag, men det lod sig jo nu ikke gøre. Fra stakkels Blaa skulde hun give mig en Krone, hun vilde ellers selv have givet ["givet" overstreget] købt en lille Ting til mig! - Nu har hun det for Resten en Del bedre, naar blot Kræfterne ville slaa til! Det slog om til Lungebetændelse og saa i nogle Dage temmelig betænkeligt ud, saa der blev telegraferet efter Benny og de fik Sygeplejerske; den stakkels Fru Paulsen, hun har rigtignok haft mange Sorger og betænke ["betænke" overstreget] Besværligheder i den sidste Tid. - Men I skulde vel høre lidt om hvorledes min Fødselsdag forløb! - Frkn. Smith og Visbye havde stillet en dejlig stor Violbuket hen paa mit Bord ["r" i ordet indsat over linjen] og af Frk. Høst og hendes Søster fik jeg en Pakke russiske Cigaretter. Kl. 12 1/2 blev Frk Visbye inviteret ned til Chokolade, som blev nydt tillige med Din Julekage der blev holdt 4 Taler, Frk. Høst holdt Festtalen. - Da jeg kom hjem laa der en hel Bunke Breve til mig og der stod 2 ["2" overstreget] 1 Violbuket fra Frk Lübbers og een anden Buket i et nydeligt lille Glas fra lille Kaspersen; dette sidste var jeg meget rørt over, da hun har det forfærdelig smaat med Lommepenge. - Om Aftenen var Brandt og jeg til en Privatforestilling i Dagmarth. vi morede os brilliant og sad ved Siden af Julius Paulsen, der er lidt i Familie med Brandt. Dett er i høj Grad et Jaskebrev, men jeg er bleven sinket og skal endda have skreven [en stor blækklat og omkring den en cirkel samt ordet "Høj!"] til Onkel Sigb. og Tamm[ulæseligt] Hils foreløbig og Tak Frk. Jensen og den ["n" i slutningen af ordet overstreget] andre skrivende - Du skal snart igen høre fra Din Alhed.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Alhed Larsen har netop haft fødselsdag, og denne lå 7. april. Alhed Larsen arbejder på Porcelænsfabrikken, og årstallet kan således være 1891, 1892 eller 1893.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2172

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer