Nytår 1914-1915

[Skrevet med blæk øverst s. 1:]
Ølstedgaard - 14 - 15
[Tilføjet med blyant derunder:]
1915

[Med blæk:]
Kære lille Muk!
Du har vel nok nu helt opgivet at høre fra mig men nu dages det. Naar man er kommen saa langt op i Aarene som jeg nu er det, gaar det mestendels lidt sent med Brevskrivningen. Naar rigtigt skulde have været, skulde Du have havt et Kort til Nytaar, nu faar Du i dets Sted et Brev. Jeg blev meget glad ved Juleaften at modtage den venlige Julehilsen fra Dig og Martin, glad ved at sé at I, endskønt vi jo nu næsten ved i saa mange Aar ikke at have mødtes - maa være blevne som fremmede for hverandre. endnu mindes mig ["endnu mindes mig" indsat over linjen] Men lad mig nu sé I til Somren tager en kraftig Beslutning og kommer og ser til Eders gamle [ulæseligt ord]. Jeg vilde dog saa gerne sé ["sé" indsat over linjen] Eder en Gang endnu. I forrige Maaned fyldte jeg de syvti Aar og uagtet jeg slet ikke føler mig gammel, saa ved jeg dog, at Tiden ikke kan være saa langt borte da jeg skal sige farvel til dem jeg her har kær; men Gudske Lov, for atter at mødes med alle dem jeg elskede og som er gaaet forud.
Fra mine Søskende hører jeg aldrig, det er som om Skilsmissen allerede var sket. Tante Else ["Else" indsat over linjen] og Nina har nyligt besøgt os, de kom for at fejre Fødselsdagen sammen med os Destoværre maatte vi savne Conne, han var ikke rask og med Aarene bleven noget skrøbelig. Men ellers en herlig Dag havde vi sammen hin halvfjerdsaars Fødselsdag. Nu jeg har Nete hjemme, har jeg ingen Jomfru, jeg føler mig rask og kraftig nok til at styre mit Hus selv, men Søndag ["Søn" indsat over linjen] var Frk. Palam her fra Morgenstunden og til næste Dag for at tage af for mig. I Dagens Løb kom her jo nogle Gratulanter og dernæst havde vi en lille tarvelig Middag for vore nærmeste Venner. Men vi var ialt ikke flere end 11 til Bords og jeg havde faaet det indrettet saaledes, at Nete til den Tid kunde være helt færdig med sin Køkkengerning og være med ved Bordet, hende vilde jeg dog nødig savne i min Vennekreds. En Mængde dejlige Blomster, Breve og telegrammer indløb der, ret en [ulæseligt] som jeg altid vil [ulæseligt ord] Eders af at mindes. Jeg havde stor Lyst til en gang at se Dit Hjem og Dine Smaafolk, men det naar jeg ikke. Jeg holder ikke af at rejse ene og Nete kan jeg ikke faa med mig da der maa være en til at passe Husholdningen. Men hvad lille Muk! Der er saa mangen en Fugl man maa lade flyve og uopfyldte Ønsker ["Ønsker" indsat over linjen] har man i almindelighed nok af - og kan dog være glad alligevel. -
Nete har ellers - til min store Glæde - og helt imod min Forventning, udviklet til at blive en huslig og flink Pige; det var den Ulykke hun selv bragte sig i, der har udviklet hende til den gode Side, men der er heller aldrig noget saa ondt her i Verden, uden Gud jo føjer sin Velsignelse til. Det er min faste Overbevisning, ellers var Riget, Magten og Æren jo ikke heller hans. - Jeg er glad ved at have faaet Lov til at leve saa længe, at jeg selv kan være med til at bibringe Nete de Kundskaber i Husholdningen der jo er ganske nødvendige for en Landmands Kone. Det var ellers ikke en saadan Svigersøn jeg havde ønsket og ventet. Endnu er Forholdet imellem ham og vi noget køligt, men vi venter og længes efter at komme til at synes bedre om ham. Saavidt jeg kan se, er han udgaaet fra et alvorligt og godt Hjem. - Ja saa er jeg færdig! hils [ulæseligt ord] og hav det godt begge to fra Tante Visse