Menu

Fynboerne

1920 eller 1921 efterår

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Andreas Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Min egen søde Gamle!
Tak for Dine Breve! Jeg har en rædsom ond Samvittighed over at vi ikke skriver til Dig, men det er ikke saa nemt at se sit Snit. Vi er kolossalt meget ude og er snart trætte. I Gaar Middag hos Asta Krohn, og tænk, hvis Hr. Tutein ikke havde vækket mig i Birkerød, var jeg kørt videre til Hillerød, det havde været en slem Skandale, han fortalte, at han havde gjort det for en Tid siden og havde haft meget Besvær med at komme ind paa et Hotêl. – I Morgen skal vi til Giersings sammen med en hel del, det glæder jeg mig til. Lørdag Fødselsdagsmiddag hos Lehn Schiølers, Petermands Fødselsdag, det er unge, men han har forlangt at faa mig med, det er smigrende. Mon Du ved at det er Bas 60 Aars Fødselsdag i Dag, Skolen har samlet 400 ind og spurgt om de kunde faa et lille Billede af Las, vi har ladet dem faa Gøgen og Rødspurven som Ba til Hr. Hein har omtalt fra Udst., det er pænt af Din Far – det staar til 1000 – de er henrykte og Ba bliver nok det samme. Jeg skal hen at spadsere med Lysse nu, vi gaar hen med nogle Blomster ogsaa fra Dig. – I Gaar gik vi ind at se til Gegge paa Phönix han blev begejstret og fyldte os med Vin, saa vi var kønne da vi kom til Asta. Nu har vi lejet i den fri til 1ste Dec. næste Aar. [”næste Aar” overstreget] – Lysse og Meme skal ind at mores paa Søndag, husk at skrive til ham skal med 2 ½ Toget Lørdag, sig det ogsaa til Elle og Agrarens.
Det er en rædsom Masse, der hviler paa Dig søde Gamle, mens vi er borte, med Mølle og Blomster og alt muligt, men nu kommer vi jo snart, en af de første Dage i Ugen. – Der er ikke solgt videre siden den første Dag, c. 4000, men alt i alt er det jo pænt. – Vi var hos Alfred Sch[ulæseligt] sammen med Laurentius til Middag forleden. L. havde haft skreven til Dig, skriv endelig igen, det er dejligt Du har skreven til lille Putte, hun lider af Hjemvé. Mon Du maler? hvor vi skal klemme paa, naar jeg kommer hjem. – Vi tænker paa at faa en Model hjem, som vi kan male efter alle 3. – Nu kom Lysse han hilser Gitare [?] Bent, der spiller. 1000 Hilsner fra Din Mor.

Torsdag

Mentioned works

Et Johannes Larsen-maleri af en gøg og en rødspurv

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er kun dateret Torsdag. 14. oktober 1920 skrev Alhed Larsen til Andreas Larsen om, at det er godt, at han er begyndt at male og om, at han har nok at se til med blomsterne. I dette brev skriver hun om de samme emner. Brevet kan senest være fra 1921, for Alhed mødes med Laurentius, der døde dette år.

  • Birkerød
  • Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv