Menu

People

Hartvig Frisch

HMF (født 17. januar 1893 i Hillerød, død 11. februar 1950 i København) var en dansk socialdemokratisk politiker; undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannet klassisk filolog.

HMF var søn af skolebestyrer Aage Viggo Frisch og hustru Anna Iversen.

Karriere:
HMF gennemførte som undervisningsminister retskrivningsreformen i 1948, der blandt andet medførte indførelsen af "å" i stedet for "aa" og ændrede staveformer som "kunde", "skulde" og "vilde", til "kunne", "skulle" og "ville", samt indførte små begyndelsesbogstaver i navneord.
Han efterlod sig en lang række af værker om antikkens samfund, og også samtidshistorie i form af sin analyse af bolsjevismen, fascismen og nazismen i sin bog Pest over Europa fra 1933, hvor han advarede mod den voksende mentalitet af diskriminering af mennesker baseret på race og kulturel baggrund.
Mest kendt er HMF for sin definition af kultur: "Kultur er vaner" og definitionen af besættelsestidens stikkerlikvideringer, som han trods en flodbølge af protester kaldte og mange gange gentog: "Mord".

Johannes Larsen og hans rejsefæller mødte i 1928 HF i Italien. Se Larsens rejsedagbog 1928.

References

Wikipedia: Hartvig Frisch

Facts

Hartvig Marcus Frisch

17. jan. 1893 - 11. feb. 1950

Undervisningsminister

dansk