Fynboerne
1929-06-11
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegaarden Kjerteminde
11-6-29
Kære Venner.
Hvordan staar det til med Jer? Tager I saa til Tibirke i denne Maaned eller bliver det senere? Med andre Ord er Joh. V. rask nok til at I tør tage paa Landet eller har I andre Planer. I al Fald kan jeg komme og plage Jer fra den 15 i denne Maaned til Feriens Begyndelse i Juli. Hvis dette ikke passer Jer, saa kan jeg atter tage fri fra Arbejdet her omkring den 15 August – indtil lidt ind i September. Marie kan ikke komme med da hendes Børn har Ferie i denne Maaned og vi venter dem her i Morgen. Jeg har to Lærreder som har ligget præpareret i et Par Aar, de skal anvendes til Jer, muligvis bliver det til to Billeder. Jeg glæder mig til at hilse paa Jeg [”Jeg” overstreget] Jer og være lidt sammen med Jer.
Mange Hilsener fra os begge.
Eders hengivne
Fritz Syberg.
Mentioned works
Fritz Sybergs gruppeportræt af Jensen-familien er udateret, men det må være malet 1929 eller 1930, hvor Syberg besøgte familien i Tibirke. I venstre side i den blå trøje ses den ældste søn, Jens, og ved hans side hustruen Grete. Grete var datter af Fynbomaleren Peter Hansen. For bordenden Else Jensen og ved hendes side efternølersønnen, Emmerik. Herefter den næstældste søn, Villum med kæresten Elin. Stellet på bordet er formodentlig lavet af Grete Jensen, som var keramiker. Hun oprettede sammen med Fritz Sybergs ældste søn, Hans, værkstedet Hans og Grete Keramik.