Fynboerne
1912-05-14
Sender
Johannes V. Jensen
Recipient
Fritz Syberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
14 Maj 12
Kære Ven!
Hvad du skrev i dit sidste Brev om at vi skulde udgive et Kunsttidsskrift sammen har kastet en Brand i min Sjæl; men det skal ikke være et Kunstblad alene men ogsaa handle om Literatur og Politik. Om et Par Aar naar jeg har været paa Rejse og faaet nogle Skrifter fra Haanden tænker jeg jeg vil føle mig ledig og oplagt til endnu en Gang at prøve paa at skabe en Opinion i Skandinavien (maaske Tyskland med). Hvis der dukker en ny Mand op som kan drive Blade for os økonomisk skulde jeg tro vi kunde gøre det. Lad os hver for sig tænke over det og modne vore Planer. Jeg er vis paa vi kunde arbejde sammen. Else skriver med det samme, fra hende faar I at vide hvad smaat der er sket, det er jo heldigvis ikke af Betydning. jeg har været min sædvanlige Blæsetur i Himmerland paa Cykle. Vi har Børnehjælpsdag med Stortromme i Gaden. Ellers ikke andet end en hjærtelig Hilsen til hele Familjen i Pisa.
J.
Facts
PDFDatoen fremgår af brevet.
Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Else og Johannes V. Jensen til Anna og Fritz Syberg i tiden 6/2 1910 til 9/10 1914