Menu

Fynboerne

1911-07-10

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Fortrykt på postkortet]:
CARTOLINA POSTALE ITALIANA
(Carte POSTALE D’ITALIE)

Hr. Johannes V. Jensen og Frue.
Jacobys Allé 2.
Kjøbenhavn
Danimarca.

[Håndskrevet på den tomme side af kortet]:
Kære Joh. V. og Else! Vi længes efter at høre lidt fra Jer. I den sidste Måned har vi havt det med Varme Cicaderne, - som sammen med Flagermus, Ildfluer og Firben repræsenterer Fugleverdenen i Italien – holder en ren Helvedes Konsert. Anna protesterer mod at jeg regner Firben med til Fugle, jeg synes ikke den ene har noget at lade den anden høre. Der kunde måske siges noget ligeså smukt om Cicaderne og Solskinnet som om Svalerne og bølgende Rug når den rette Mand var her – det jeg mest føler ved Cicadesangen er at den borer sig ind i Øregangene og sætter sig fast et Sted i Baghovedet og der hører jeg den, ikke [et overstreget ord] alene om Dagen men om Aftenen og Natten med. For Resten er her for at være retfærdig – virkelige Fugle nemlig Mursvaler. ”Boganis” har beskrevet dem storartet i et af sine Jagtbreve men jeg synes alligevel ikke Emnet er udtømt. For at blive ved Flyverne – Anna fik sin Drøm opfyldt at se et Aeroplan. Under den store Rundflyvning var vi ude i San Rocco og så Vidart starte på sin Videreflyvning til Rom. Hans Maskine – i Hvepsefacon – var meget lille – han selv var meget ung og smuk. Anna var rørt til Tårer da han som et Stjerneskud forsvandt hen over Pinjeskoven.
[(Håndskrevet i tekstfeltet ved siden af adressefeltet]:
Zahrtmann og de andre danske Malere er rejst her fra Egnen, så nu er vi ene Herrer på Pladsen. Jeg har en Masse Arbejde at skal have gjort og glæder mig så til at komme herfra. Pisa skal gøres grundig, den øvrige Del vil vi køre lettere hen over.
Zahrtmann og Italia – hm. det er et rigt Emne, men egner sig bedst til mundtlig Passiar. Jeg længes efter Fyn (undertiden rent bansat – unter uns gesagt) og vi har det ug. Eders hengivne Anna og Fritz Syberg.

Facts

PDF
Postcard

Da

Dateringen fremgår af det italienske poststempel. Brevet har nået København 13. juli 1911

Italien, Ferrovia
Jacobys Allé 2 København

Det Kongelige Bibliotek. Johannes V. Jensens Arkiv