1930-02-09

Pilegaarden 9-2-30

Kære Ven, hvor er Dine Vers om Peter smukke, hvor er Sandheden skøn og Skønheden sand naar Du fremstiller den. Vor gamle Klode, der er sagt saa meget ondt om, maa der være meget godt ved naar saadant kan opstaa. Lad saa kun Knokkelmanden være der naar hans Tid er inde.
Hans ”visse Bud”, Gigten, melder sig selv i disse dejlige Dage her paa det fuldstændig snefrie Fyn. Jeg staar ude og maler hver Dag. Solen skinner i Rør og Siv, Pilebuskenes Knopper blinker og man kunde tro det var Foraar dersom Vandene ikke var belagt med spejlblank Is.
Jeg kommer over og ser Peters Mindeudstilling en Dag hen mod dens Slutning, for Øjeblikket laver jeg Studier i Oliefarve til ”den grimme Ælling”. Hilsen til Else og Dig fra
Din hengivne
Fritz Syberg.