1893-06-12

Waldemarsgd 30. 12 Juni Mandag.

Kære Mor!
Egentlig er jeg noget angergiven over, at I slet ikke har hørt fra os; jeg har aldeles ingen Undskyldning uden den, at Tiden løber, uden at man ved, hvor den bliver af, og at man jo er meget optaget af alt muligt lige naar man er bleven forlovet. – Baade Thorvald og jeg siger dig og Far tusind Tak for for Jeres Breve og de [skrevet oven over linjen: ”de”] gode Ønsker til os og ikke mindst fordi I lader til at være bleven glade ved det og tilfredse med mit Valg. - - Christine havde tænkt og sagt, at hun vilde skrive hjem og berette Jer om saadan en storartet Aften, vi har haft her; men Smølet har nok ikke gjort det. Nu kan det vente til jeg kommer hjem, saa kan I faa mundtlig Beretning om hele den sidste Tid herinde. – Vi kommer desværre ikke Lørdag alligevel; Laders skal op Torsdag og Moster vil helst have Gildet for ham Lørdag; saa synes vi, at Søndag er saadan en løjerlig Dag at rejse paa, altsaa tager vi først herfra Mandag og kommer [skrevet oven over linien: ”kommer”] velsagtens til Erikshaab Tirsdag; det er kedeligt nok vi ikke kan komme Søndag som du havde tænkt, men det kan ikke lade sig gøre – Nu opløses Foreningen lidt efter lidt for denne Saison; Alhed og Marie er borte, i Dag rejste Rigmor og ChrEdv. Nissen og paa Mandag Thorvald og jeg saa der er bliver ["er" overstreget; "bliver" indsat over linjen] kun en lille udholdende Skare tilbage; du kan ogsaa tro, her er ækelt inde ved denne Tid med Hede og Støv – forleden Eftermiddag var Thorvald og jeg for Resten saadan en dejlig Spadseretur ud ad den gamle Kjøgelandevej; der var fuldstændig landligt, dejlige Kløvermarker, Heste og Kør, Stranden i Baggrunden og en henrivende Solnedgang. Nej, naturligvis kunde det ikke skjules med Forlovelsen; herinde er Hemmeligheden ogsaa fuldstændig offentlig, men det gør jo heller ingen Ting; Laders havde skrevet det til Marie Sp. og velsagtens glemt at bede hende tie med det. – Jeg er saa glad ved at vi slipper for Kort og Selskaber og Visitter, jeg synes ikke der maa være noget rart ved det, jeg tror heller ikke Thorvald sværmer for det, nu skal jeg snakke med ham om det. – Jeg kan da tænke mig, hvor Frk. Jensen maa være henrykt – og hils Molle og sig, at hun er umaadelig klog, der sker jo aldrig noget uden at hun nok ”havde tænkt det” i Forvejen. - - -
I Gaar havde vi Foreningstur til Skodsborg til Afsked for Rigmor og Christian Edvard, det var en yndig Tur, men Stemningen var lidt mat, det var ogsaa saadan en trykkende Luft. – Thorvald og jeg ere blevne fotograferede, de siger det er godt af mig, af ham er det skidt. - - -
Altsaa kommer vi begge Tirsdag med 2½ Toget, hvis I ikke hører fra os forinden. ----
Tusinder Hilsner til Jer alle
fra Junge [lang skråstreg under de sidste to ord]
Jeg har vist ikke hilst fra Thorvald, det skulde jeg da saa formannede Gange; vi glæder os aldeles ubeskriveligt til at komme hjem! -

Formannede: indtrængende.