1911-05-26

Kære Ven!
Tak for Brevet og Artiklen, som det har rørt mig meget at læse. Jeg vil imidlertid fraraade dig at trykke den, da Slott Møllers misundelige Hulken ikke er bleven taget alvorlig af nogen og allerede glemt. Jeg lader den ligge til jeg omgaaende hører fra dig igen, for hvis du vil have den frem, tager Cavling den selvfølgelig hellere end gærne i Kroniken. Men som sagt du skulle ikke gøre det. Fynboerne har og har altid svoret paa den Slags Ting ved deres Kunst og ved deres Held, og du skulde virkelig ikke give sultne Slott Møller glæden af at tro sig hørt.
Dette skrives ombord paa Cimbria ugudeligt tidligt om Morgenen ud for Villakysten, hvor man ligefrem kan se paa de hvide Mure, hvor de snuer derinde. Nede i Kahytten snuer Else og Drengene. Vi har været i Jylland og besøge mine Forældre. Det er en ganske dejlig Tid, med Sol og Frodighed. Snart er vi i København, hvor der kun venter os nye Triumftog. Zool. Have, Flyvepladsen etc. Faderen staar tidligt op bare for at sukke lidt ved Tanken om en Gang ogsaa at bestille en lille Smule. Nu skal jeg for Resten ned og vække de tre, der ligger hvide og røde og helt opsvulmede af Søvn og Kælenskab. Du ser denne Rysten i min Skrift er Cimbrias Hjærte, saadan bæver det danske Skib. Dannebrog staar skraat tilvejrs i purpurstrimer agter, Himmel og Hav er i et Blaat. En snusket Maler lister op fra Dæksplads med sine Grejer og ind paa 1ste Kahytplads, hvor han ter sig som Hjemme. Det er en Aalborgpensel, jeg hører ham hyle til en Grosserer om Exners, "pragtfulde Farver". Lort paa Morgenstunden! Nu toner København frem i Violet. - -
Hjemme igen. Men her er baade Mæsliger og Difteritis i Kvarteret, saa vi gaar igen paa Vandring imorgen til Kalundborg.
Else skulde have skrevet lidt ogsaa men staar paa Hovedet i sit Hus den ene Dag hun er Hjemme, jeg skal hilse mange Gange fra hende. Nu venter jeg altsaa endnu en Besked fra dig om du vil have Artiklen frem. Hils Anna og alle de andre!
Din hengivne
Johannes V. Jensen.