Menu

Fynboerne

1923-01-11

Sender

Fritz Syberg

Recipient

Johannes V. Jensen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Pilegaarden 11-1-23

Kære Ven.
Tak for Din Bog som jeg har læst igennem men skal have givet en grundigere Gennemlæsning, og jeg kan kun sige, hvad jeg har sagt før, det er mig al Tid en Glæde at tage Dig ved Haanden og blive ført af Dig -. Undertiden føler jeg mig som et Barn undertiden som [”som” overstreget] er det Dig der er Barnet eller rettere Drengen og jeg selv føler mig som en ældre Onkel. Der er ogsaa Spørgsmaal, som for mig er afgørende, som Du aldrig rører ved – eller er det mig der er dum - ? men jeg ender nu [”nu” overstreget] som oftest med at give Dig Ret, der er Spørgsmaal man ikke gør ”det ender med Klo” som det gamle Mulæsel sagde til det unge, i Kiplings Fortælling.
Med det samme, til Lykke med Dine 50. Nu har Du 10 Aar tilbage af den tredie Snes, gid de maa blive de 10 bedste. Hvad den fjerde Snes angaar som kommer bagefter da maa jeg tænke paa min Bedstefaders Ord, han var den Gang 85: [et komma overstreget] ”de fire Snese, de kan gaa, den femte det er Skidt” – og han præsterede dog at være Egnens Mesterskytte (Jæger) i sit 80 Aar. Resumé: man kan undertiden ikke frigøre sig for en Misstemning over Livets Korthed og samtidig en ganske modsat, over at man ikke egner sig for Livet længere. – Jeg havde tænkt paa at komme til Kbhvn til Din Fødselsdag, men kommer ikke. Modgang af forskellig Art har taget bl.a. en Del af mine Penge og selv ”Medgangen” faar man heller ikke gratis, det har jeg faaet at mærke i et langt Løb. Heldigvis er der Ting man stadigvæk har ganske gratis, det laa jeg og glædede mig over i Nat da jeg lyttede til Regnens Styrten og Vindens Tuden. Det er godt at være gode Venner med Naturmagterne.
Hils Else mange Gange og ligeledes Børnene.
Din hengivne Fritz Syberg

N.B. Der er et bestemt Sted i Din Bog – Du vil selv let kunne tænke [”tænke” overstreget] gætte hvilket – der bringer mig i Erindring om en Oplevelse i min Kreds. Det var en Gang i forrige Aarhundrede, Talen var om ”Overmennesker” om Goethe e.c.t. Jeg yttrede til Rædsel og Harme for mine Omgivelser at min Naboerske Madam Fuglsang -, hun var gift med en Røgter der tjente 365 Kr om Aaret, hun havde født og Op [”Op” overstreget] opdraget 12 Børn, var tyk, mild, from og stilfærdig - , stemte mig til større Andagt end Geheimerath Goethe. Saadan har min Stilling været til ”Overmennesker” saalænge jeg kan erindre.

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen optræder på brevet.

Pilegården Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv