1892-02-20

[Brevets første sider mangler]
4) I Aften skal jeg på Koncert, glæder mig voldsomt. I Morgen skal jeg Kl. 2 høre en Pastor Zahrtmann, Kl. 6 min udkårne; han har for Resten mistet en lille Dreng i disse Dage. Hvor det var sødt af Johanne at forære dig de 10 Kr, hun er dog en mageløs god lille en.

Søndag. Tak for dit Brev, som jeg fik på Sengen til Morgen; Tak; fordi du vil sende mig noget styrkende, men det behøves ikke, jeg får min Peptin sendt hjemmefra; så køber jeg mig 2 Fl. Portvin officielt, de skal nok stive mig; måske jeg kan købe mig nogle Kinadråber og tage til den ene, det giver jo Appetit, og den Vare har jeg ikke videre godt med. For øvrigt befinder jeg mig vel. Jeg får en af Dagene et lille Harmonium, som jeg foreløbig har lejet på 2 Mdr. à 3 Kr. Jeg glæder mig knusende, jeg har så tit sådan en fortvivlet Lyst til at synge, og min Stemme er så køn i denne Tid, men synge uden Akkompagnement, det er alligevel skidt, når man ikke er Virtuos. Men 6 Kr. ofret på den Ting, det kan jeg da også nok være bekendt, ikke?
Jeg fik igen til Morgen Brev fra Leonard, han ligger i Sengen, vist af Influenza; han vil have gjort op imellem os og taget en Bestemmelse, stakkels Leonard, han ar det værst af os to, men jeg er bange, han skal "lutres" længe endnu, han er alt andet end slået fast, dertil koketterer han mig altfor meget med den rare "Sjelfförakt!" men så længe det bliver ved Snakken om ens Usselhed, så længe er det hele ikke bedre end før - akkurat som en Klokke uden Lyd. Endnu vil jeg da ikke svare ham rent ud, men kun så småt lidt efter lidt få ham til at indsé, at det at gifte os lige så meget som alt andet, vil blive hans Ruin - og min med. - Det er "ringe Dage," disse Alhed, - men jeg fristes til på samme Tid at kalde dem "rige Dage" og mindes et lille Vers af Göthe, det lyder omtrent sådan med Løgn og Omkostninger:

Wenn's mir im Kopf und Herzen schwirrt -
Was will ich Bess'res haben?
Wer nicht mehr liebt und nicht mehr irrt
Der lasse sich begraben!
Det er kække Ord, ikke sandt!
Nå, Farvel min Skat, lad mig nu [et overstreget bogstav] se, du holder Ord med det lange Brev midt i Ugen! Din Chr.