1899-06-04

Min kæreste Ven!
Det er nok et Par elendige Breve de sidste to, jeg har skreven til Dig. Du tror maaske, jeg har udmærket Tid, men det er langtfra Tilfældet. Lille Jeppe tager mig en kolossal Tid nu jeg selv skal passe ham helt. Du kan ikke tænke Dig, hvor jeg er daarlig til det, jeg er frygtelig længe om det og jeg synes, jeg gør alting saa elendig, at jeg gaar rundt med en permanent ond Samvittighed overfor ham, og hver Gang, han tuder, er jeg bange, jeg har gjort noget galt med ham, det lille søde Dyr. Hans lille Mave har ikke været rigtig god de sidste Dage; Madamen, som jeg havde Bud hos i Gaar sagde, at han skulde have Rinderpulver, og det køber Christine nu i Dag i Odense. Du kan tro, jeg ønsker tit og mange Gange, at jeg kunde være sammen med Dig, saa jeg ikke alene skulde have Besværet for ham, navnlig da jeg er saadan et Fæ til det. Det er nu egentlig skrækkelig uretfærdig, naar man nu faar saadan en lille Unge, at man saa ikke tillige faar en lille Smule Haandelag til at passe ham. Men Viljen er god, det kan Du stole paa, jeg gør mig en rasende Umage med ham. Jeg vejede ham i Dag, han har da taget næsten et halvt Pund paa, siden 2den Pinsedag. Du har jo ikke svaret mig paa den Barnevogn. Gør det nu i Morgen. Naa, nu er vi altsaa indbudt hos Præstegaardsforpagterens i Svanninge. Det lyder jo meget tiltalende. Kun er det jo meget langt fra Dit Motiv. Og saa vilde jeg nok have været noget længere væk fra Kighosten. Jeg fik Brev fra Hønset i Gaar med omtrent samme Indhold. – Pause – Her kom Fru Mogensen og Fru Christiane Norden de have siddet her en Timestid og set paa Drengen og beundret ham. Fru Norden er meget tiltalende synes jeg. – Du har da yndigt Vejr til Dine Billeder i disse Dage. Saa, nu tuder lille Jeppe, han vil op og gøres i Stand, det er hans Tid. Jeg mente, der var saa meget, jeg skulde skrive men nu kan jeg ikke huske det. 1000 Hilsner fra lille Brølejeppe og Din Alhed [ulæseligt ord]