Menu

People

Johanne Oppermann

Uddannet på Vilh. Kyhns Tegneskole 1876-81. JLO var underglasurmaler på Den Kgl. Porcelænsfabrik 1889-95 og havde altså været ansat dette sted halvandet år, da Alhed Larsen i slutningen af 1890 kom i lære. Hun og Alhed Larsen var på samme stue på fabrikken 1891-1892 og blev venner. JLO lavede nogle år unikaarbejder for fabrikken.
Frk. O gav i april 1890 Alhed Larsen en malerkasse med palet og tuber med farve i fødselsdagsgave.
Man holdt det ene år maskerade på "Fabriken" i anledning af Frk. Os fødselsdag. (Dette ifølge udaterede breve fra Alhed Larsen til moderen).
Omkring 1891 (udateret brev fra Alhed Larsen til moderen) inviterede JLO Alhed samt Th. Jørgensens kone og hendes søster på chokolade på en café i København. Jørgensens var egentlig kommet for at besøge Marianne Høst på Porcelænsfabrikken, men hun var syg.
JLO besøgte i 1892 søstrene Christine, Alhed og Johanne f. Warberg i deres lejlighed i København.
I 1892 eller 1893 var JLO og hendes bror, kunsthistorikeren Theodor Oppermann, på en rejse til Italien (udateret brev fra Alhed Larsen til moderen, BB 2194, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv). Alhed Larsen skrev i et andet udateret brev til moderen, at JLO var i Italien i to år. Hjemme igen boede hun på et pensionat på Vesterbro.
JLO blev gift i 1895 med dir. Ditlev Berg og flyttede til Ålborg. Hun afbrød sin karriere ved giftermålet.
JLO var søster til billedhugger og direktør for Thorvaldsen Museum Carl Rudolph Theodor Oppermann, som var Alhed og Johannes Larsens nære ven.

Facts

Johanne Louise Oppermann, g. Berg

Frk. Oppermann, Johanne Louise Berg, Opper

1850-1939

Underglasurmaler, Kunstmaler

dansk