1914-1

[Skrevet med sort blæk:] Kære lille søde Lugge og store søde Magister!
[Skrevet med blyant:] 1913?

[Med blæk:] Det er ikke af Pligt at jeg sætter mig til at skrive til til ["til" overstreget] jer, - tværtimod, - for efter som jeg fik på Hovedet fordi jeg mente Skriveswane ikke skrev, - nej Sludder, - skulde have skrevet, - så kan jeg forstå, at det er vist egentlig lidt gammeldags, filisteragtigt sådan at lade høre fra sig når man er rejst. - Det er måske ikke filisteragtigt at gøre det - heller ikke ikke at gøre det - men at mene at mene ["at mene" overstreget] at skulle gøre det, som man dog ikke gør. Det minder mig om et Skriftsted af Paulus - af Brevet til de Korinthier og ["og" indsat over linjen] - som jeg forøvrigt ikke kan huske.
Paulus skrev jo altså til sine Venner, når han havde besøgt dem - både de Romere og Korinther og hvad de hed allesammen. Paulus er altså af min Mening. At vi (jeg og Paulus) er gammeldags vil jeg ikke afdisputere jer - men det andet!!!! Men et Spøg et andet til Side. Kære lille Lugge og Magi Aldrig aldrig i mine Levedage har jeg moret mig så godt. Det er Sandheden jeg siger. Paulus var ikke mere sikker på sit end jeg er på, at jeg ikke mindes nogensinde at have tilbragt en mere fuldtud harmonisk Uge. Den indeholdt alt, hvad jeg gærne vil have og den var så mangeartet, så man ellers, - og hvad vi end skriver - om det var Ture eller Mørkninger el. Besøg eller Gilder eller "Hjørner" med Lugge el. Theater, - så var det fuldkomment i sit Slags. Og de to Gilder!! Jeg kipper endnu når jeg tænker på hvor det var morsomt. Det var af dem hvor Tid og Rum forsvinder. Det var en herlig Jul. Jeg morede mig så godt at jeg ikke var ked af at komme hjem. Det er man ikke når det har været fuldkomment. Det er ligesom Byrderne er lettere at slæbe på. - Det var også en god gradevis Måde at komme hjem på. - Det var jo nok lidt kedeligt at stå op Klk 7 1/2 efter Bodild Selskab, men det er nu bedre at sove kort end
[Skrevet med blyant øverst på arket:] 1913
[Skrevet med blæk:] lidt længere når man dog ikke kan få sovet ud; - for på 2 Timer er Festrusen endnu ikke væk, - den var da i mig lige til jeg kom på Færgen. Det var egentlig en yndig Rejse hjem - jeg småsov og kunde i Halvsøvne høre alle jeres Stemmer tydeligt indtil Latterlighed gennem Rejsestøjen. Dis stod op og fulgte til Toget, det hjalp også mægtigt. I Odense var Timerne Slag i Slag og på Banegården stødte jeg på Be, Laurentius og Mor, som havde været i Odense. - Be var meget sjamsk, - havde været søsyg. I Bullerup kom Grethe til - Gr. Bichel fra Praksis. Hun var så glad ved at høre om alt det morsomme, men fortrød at de ikke havde været med De havde tænkt en lille Smule på at komme og overraske Bodild, men kunde ikke for Arbejde.
Der var så yndigt hyggeligt i Rynkeby, - jeg kæftede op og fortalte til vi var møre allesammen og Peter måtte ligge på Sofa, og vi fik ikke læst Engelsk før den næste Dag.
Jeg blev til To-toget for at få sovet ud, - Gud hvor jeg sov.
Nu er man i fuld Gang i Ga ["Ga" overstreget] igen og man kan vel sige:
Sic transit gloria mundi. Nu er Julen helt forbi. Jeg øver mig i mine nye Gavotter, render til Elever og Biograf og fryser. Gud hvor vi fryser. Mon det er ligeså koldt hos jer. 6_⁰_ Kulde og knagende Blæst. I Guder hvor vi frøs sidste Nat. - Mine sidder og øver sig på en Mozart Sonate og sender 1000 Hilsner til jer. Sender I ikke Tøsen et Kort til d. 16_de_ da er hun 14 Aar.
Magister, jeg er så glad ved det lille Billede jeg tiggede af dig. Hvor er det smukt i Tonen. Magister, jeg Idiot har endnu 2 af the American Journals. -
Nu skal jeg i Biografen, - det er let denne Gang - kun Elskovsscener og Heste, samt ["samt" indsat over linjen] et tamt Dødsfald. Jeg er ved at indøve en vældig fiks èn til Rovmord. - Hils Gjerulf Masser af Gange - Tak dem fordi de er så søde. Kys og knus Else fra mig også de store og hils Peter fra hans Pige.
[Indsat øverst på næstsidste side; på hovedet:] 1000 Hilsner og Tak fra jeres
Elle
[Indsat øverst s. 1; anden skrift end Ellens:]
Kære T. Lugge og Magisteren! Tak skal I ha', fordi I morede mig Elle ["mig" overstreget; "Elle" indsat over linjen] saa godt! Jeg er forfærdelig glad for Afrika Bogen. Den er ug + Glædeligt Nytaar Jeg er 14 Aar nu. Er det ikke meget