1913-11-25

[På kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg
pt. Brædstrup
Danmark.
[Håndskrevet med blyant af ukendt person:]
1913
[På kuvertens bagside: Poststempel]

[I brevet:]
I)
Kæreste Mor! Det har rigtignok været en meget bevæget Tid, siden jeg sidst skrev; jeg sov hele Dagen i går for at komme til Hægterne – og nu begynder det at hjælpe lidt. Rejsen var ganske uhyre vellykket fra først til sidst – den har rigtig sat Kulør på Tilværelsen igen – man må også rejse engang imellem for at udholde Malmøtilværelsen. Jeg tog over Torsdag med ½ 4 Båden - gik straks til Brudehuset, hvor de to Gamle sad ved en ensom Middag – omgivet af Æsker – Papirer – Blomster – Kufferter – Gaver – vildt Virvar. Jeg spiste med – Stemningen var meget hyggelig – let højtidelig, men dog løftet. Døren gik ustandselig – Telegrammer – Blomster – Gaver – enkelte Familievisitter – og i sidste Øjeblik Johanne – hjem fra de allersidste Ærinder – strålende lykkelig - men en Del nervøs for Pakning etc. Jeg var hende til god Nytte med forskellig Syning – Hjælp ved Pakningen etc. Så blev vi alle klædt i Galla – Johanne en pragtfuld blå Silkebrokade med ægte Kniplinger – moderne – stram forneden og opslidset til midt på Benet - fine Silkestrømper – hendes Mor i en dejlig sort Silkekjole.
Svigermor og jeg kørte først derop – til Bristol – tre prægtige Selskabssale var reserveret for Bryllupsselskabet – hvor er der dejligt – fint, smag fuldt, hyggeligt – masser af kostbare Ting, Antikviteter – Porcelæner – Malerier etc etc – Wilkenining er Samler og meget rig. Han kom selv og viste os Bordet – henrivende pyntet med lutter lyserøde Blomster – Lorraine og Chrysantemer – meget Sølv og Krystal og kostbare Opsatser af Sévresporcelæn – Servicet i øvrigt Flora danica. Der var dækket til 12 – den allernærmeste Slægt. Omsider var vi alle samlede og gik til Bords, mens Ingeborg og Svigermor spillede Mendelsohns Bryllupsmarch på Flygelet i Spisesalonen, meget smukt og stemningsfuldt. Svirmor holdt tre udmærkede [Skrevet oven over linien en på Rim ["en på Rim" indsat over linjen] Taler og havde desuden skreven en morsom Sang. Første Ret var: Canapé – en hel Del kolde Salater Mayonaise etc. Derpå ægte Skildpaddesuppe i småbitte Terriner af Sévresporcelæn – så vistnok Østers – en uhyre Mængde – der var vist mere end 12 til hver – jeg spiste 9! Så Dyreryg og Fjerkræ – Is – Frugt (blå Druer) og Konfekt. Mere kan jeg ikke huske. Champagne i Strømme – Rødvin – Rhinskvin og Madeira. Alfred holdt en smuk Tale til Johanne – Ernst ligeså, men humoristisk – Charles for Fru G’s to Søstre, som var med o s v. Stemningen munter hele Tiden. Siden drak vi Kaffe i de fine Stuer med 6 Slags Likører – og til allersidst dansede vi lidt, mens Ernst spillede. Jeg dansede selv – og fik megen Ros. (jeg havde min blå Silkekjole på.) Klokken var 4, da vi endelig kom i Seng – jeg sov på en Sofa i Spisestuen – Johanne og jeg var de sidste på Valpladsen – jeg hjalp hende at frankere alle Giftekortene – c 100; hun var så sød – og vistnok glad ved at have mig at snakke med; fortalte mig så meget om sit nye, dejlige Hjem; næste Morgen hjalp jeg hende også med alt muligt – kun hendes Mor og Alfred overværede Vielsen Kl 10 på Rådhuset – siden samledes hele Selskabet i de samme Lokaler på Bristol – atter flød Champagnen – nu til himmelsk Smørrebrød – samt Lykønskninger - - så fulgte vi alle i Biler til Banen – og så gled de til Berlin – begge to strålende lykkelige - - han er vist et mageløst godt og elskværdigt Menneske.
II Så skiltes Brudefølget – nej, det er sandt – vi samledes nok engang på Bristol – nu i Cafèen – min Svirfar påstod, vi var ikke bleven mætte før – og så gik det atter løs med Smørrebrød – Sild – Te Kaffe og hvad nu enhver vilde have. Så skiltes man – med den Aftale alle at samles i Brudehuset til Middag Kl 5. Jeg gik med Svirmor hjem – hun var meget forknyt, og jeg nænnede ikke at gå fra hende, så hun blev helt alene i det tomme Hus; hjalp hende med at ordne Gaverne – småsnakkede om Festen – etc etc. I en Pause ringede jeg til Lugge, som meddelte mig, at jeg var bedt med til Ballet i Gentofte. Nå da! Så ringede jeg resolut til Malmö – bad Elida gå ned til 6 Båden med min hvide Silkekjole – Sko og Strømper – fik akurat at vide, at alt stod vel til, så var de 3 Min forbi. Siden tav jeg bomstille med mine egne Interesser og gik Resten af Dagen ganske op i min Svirmors; dog tænkte jeg naturligvis ofte på, om det vilde lykkes med Kjolen – om det vilde blive morsomt med Ballet – og glædede mig temmelig til at gense de søde Magisterfolk.
Kl 5 havde vi så en hyggelig Familiemiddag – Svirmor gør stor og berettiget Lykke ved pludselig at have forladt sine orttodoxe Principper m H t. Maden – hun spiser nu alting – og alle Steder! Til Middagen var Charles og Ingeborg m Børn – Ernst – Alfr og jeg – de Gamle - og en Søster til Svirmor. Kl 8 rejste Alfred – jeg fulgte ham ned og – fik min Kjole! Kl 9. kørte jeg i en Bil (stor Bagage) til Nordbanen – traf Lugge og Magisteren og rejste med dem hjem; jeg havde Lugges Skindgarniture med – en dejlig stor Krave og do Muffe – brunt, langhåret Murmel. Vi drak Te – og dansede siden Boston – one Step og Tango lige til Kl 12 – så fik jeg det altså lært. Lugge var rasende sød – havde rigtig Balfeber! Magisteren er jo også henrivende sød – begge glade og i godt Humør.
Fredag kom Hr. Kjerulff m Diden – som skulde sove der – jeg i hendes Seng. Han spiste Middag med – så fulgtes vi til Gentofte.
Et imponerende Hus har de fået – smukke Stuer – alt yderst moderne og komfortabelt.
Nu kan jeg ikke skrive mere – Ballet var vældig morsomt – vi kom slet ikke i Seng – nogle rejste Kl ½ 5 i Biler til Byen – andre spadserede ved 6 Tiden – Thalbitzers og vi blev der – sov et Par Timer på et Gulv – så op til liflig Morgenkaffe. Kl 1 Frokost, hvor vi spiste hver et Dusin Østers! – så en Spadseretur – og så rejste jeg. Var en Visit i Brudehuset at takke for sidst – tog så med 5 Båden hjem og – gik direkte til Ingas Fødselsdagsgilde - dumpede op i et stort animeret Selskab – kom først hjem henad 12! Var det ikke meget på engang!
Endvidere – ja, alting kommer på èngang – fortalte Elida, at to Herrer havde været her i Fredags for at tale med mig – Redaktør Theste og Neuman fra Kjøbenhavn, som har udbedt sig mine Manuskripter og fået dem. Siden de ikke havde Papirerne med herop, må jeg jo næsten gå ud fra, at jeg endelig engang har haft Lykken med mig i literær Henseende. De vilde skrive til mig, sagde de til Elida.
Nej, jeg er alligevel for forvirret endnu
[Skrevet på hovedet af brevets s. 1:]
til at kunde skrive sammenhængende – bare Du kan læse dette. Hils Dine søde Værtsfolk meget fra mig. Og mange Hilsner til Dig selv fra Din A.
Tak for Birkerødbrevet, som vi blev så glade ved.