1939-12-23

Malergården. Plejerup pr. Grevinge. 23-12-39.

Kære store Søskendeflok, som jeg kender mere eller mindre og som jeg, med Undtagelse af den yngste lille (som jo ikke er lille mere) engang kendte så godt, at jeg ved , at dem jeg har set noget til gennem Årene, kender jeg bestandig som gamle Venner og at jeg føler sådan også for de andre (den lille yngste iberegnet) - kære allesammen som nu er samlede på Pilegården, i Tankerne er også jeg tilstede dér - for at takke og sige Farvel til jeres Fader med det stærke, varme levende Sind.
Da I var Børn oplevede jeg som ung i nærmeste Samvær med ham og jeres hjertevarme Moder hans store Udstilling i den Frie Udstillings Bygning, der blev hans Livs strålende Gennembrud. Jeg husker ham, overrasket, stemt til Fest og Glæde, urokket i sin Jævnhed, stærk sund og frodig. De fine Fester han og jeres Moder blev bedt til (ved en af dem havde de spist på Guldtallerkner - jeg tror de største af jer endnu kan tænke jer jeres Moder fortælle derom, muntert og ganske uimponeret, sådan som jeg endnu kan høre hendes Stemme) var jeg ikke med til, men fra Dag til Dag satte de mig Stævne på Udstillingen eller hvor de mødtes med deres Malervenner, som jeg alle lærte at kende i de Dage, gamle Theodor Philipsen, Las og Be, Peter Hansen og hans Kone, Karl Schou og jeres "Tante Marie" og måske flere - ja Karl Isaksson, som jeg kendte i forvejen - - var der flere - der var mange andre Mennesker - Zahrtmann tror jeg også jeg atter strejfede i de Dage - - Det var før Krigen, hvad der end kunde tynge Mennesker, var der endnu en Lethed, en Optimisme i Sindet, som måske kun var delvist berettiget, men dog var så indtagende og uskyldig, så fri som den ikke siden har kunnet trives i vore Himmelstrøg.
Og inden disse to søde overraskende Mennesker, som havde opsøgt mig ukendte unge Mand, fordi de havde glædet sig over mine Billeder på Århusudstillingen i 1909 (antagne fordi jeres Fader havde siddet i Komiteen og holdt på dem) inden de var rejst havde de indbudt mig til til Maj at komme til dem i Kerteminde og derfra tage med op til det fjerne næsten ubetrådte Fynshoved.
Til da havde jeg levet meget isoleret, fra Akademiet i Venskab, i nært Venskab med Harald Giersing og Neuhaus x) - havde naturligvis truffet andre jævnaldrende, havde gået hos Zahrtmann og dér også lært Poul Christiansen at kende, men mest levede jeg ene med mit Arbejde - og nu var på een Gang disse Mennesker kommet til mig. Der kom År, hvor jeg oplevede mangt og i en Årrække var mit Liv i nær Kontakt med de Mennesker.
I forstår vist, at jeg aldrig har glemt jeres Fader og hans første Indgreb i mit Liv, da han fik mine Billeder på Århusudstillingen og selv, sammen med Anna, en Dag bankede på min Dør på et stille Kvistatelier i Pileallé - siden foreslog jeres Fader mig til "den Frie Udstilling" - og i Årenes Løb har jeg fået et Brev nu og da, som har forlænget Linjerne.
Det gjorde et stærkt Indtryk på mig, da Ernst nu på min Udstilling fortalte om hvor dårlig jeres Fader var. Men at Afslutningen var så nær, havde jeg ikke tænkt mig. Jeg håber, den ikke har været altfor svær. -
Lige inden jeg rejste fra København stod jeg hos Arnbak og beundrede en Væg som udfyldte af 3 Billeder af jeres Fader, et større Snebillede fra Pilegårdens Omegn i Midten, simpelt og storladent, Landet i Hvile under Vintervejr og Kulde men med Hegn og Ris og Træer krydsende det hele, forvarende Livet til næste Sommer. Det var meget smukt, det var vist så sent som fra 1927. Et andet fra samme År og et vist fra 26 - to stille Landskaber - det en en Vej ud mod Aftenhimlen har jeg set engang før - det andet en Gråvejrsdag ved en stille Kyst, ikke megen Farve i noget af dem, men ["men" overstreget] næsten uanselige i Virkningen, men fulde af Liv og Følelse for Motivernes Spændevne.
Jeg gik gerne, når I fører jeres Faders Legeme til det sidste Hvilested et Sted bag i Rækkerne, men jeg må nøjes med at være der i Tankerne, mine Børns Jul holder mig fast her.
Men tag alle en hjertelig Hilsen fra mig, hver især.

jeres hengivne
Sigurd Swane.

[Nederst s. 3 er indsat:] x) fra min Skoletid Ven med Knud Kyhn -
[Bagpå side 4, nederst, er skrevet med blyant:] Hermed et Brev
som vi beder dig sende videre til de andre