1917-04-26

Pilegaarden 26-4-17

Kære Ven!
Tak for den store Kristoffer, som jeg har læst igennem et Par Gange. Det er Stof til mange Billeder.
Jeg haaber ogsaa at faa et Par brugelige Tegninger til den af Dig berammede Tid, men [i] hvert Fald skal Du faa en hel Skylle af Aquareller. Foreløbig har jeg lavet 10. Din Fortælling har gjort mig klar over hvad det er i Christoforuslegenden der optager mig, hvad det er jeg kan bruge til at forme et Billede ud af. Det er et rent menneskeligt Moment. Den stærke Christoffer bærende et lille Barn, ikke Legendebarnet men et lille menneskeligt Væsen paa sine Arme, han [”han” indsat over linjen] tryg ved sin egen Styrke og Barnet tryg ved at bæres af ham, [et overstreget, ulæseligt ord] lykkelig og uvidende om at nogen Fare kan true det i denne stærke og kærlige Favn. Som Færgemand har han aabenbart baaret mange smaa Menneskebørn over Floden. Og Børns Tro paa et eller andet voksent Ideal af et Mandfolk hvor kan den være urokkelig. Jeg erindrer hvordan jeg selv som Barn var overbevist om at min Morbroder (han var Fisker) var den stærkeste Mand i hele Verden. Til Pinse skal Du faa at se hvad jeg har lavet, men iøvrigt tror jeg nok at dette Stof vil holde mig i lang Tid, - maaske lige til næste Pinse igen. –
Jeg maler og graver Have og søger at glemme Krig og Hungersnød Verden over, men kan ikke. Hils Else og Børnene meget og vær selv hilset fra Din hengivne Fritz Syberg.

Jeg beholder Dit Manuskript endnu et Par Dage for at læse noget mere deri