Fynboerne
1922-09-09
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
P.T. Fæjø 9. Septbr 1922
Kæreste Alhed!
Vi kom her i Aftes og fik Pakken og dit Brev. Jeg skriver nu samtidig til Lysse, det kan kun være den grønbrogede Tudse, som han jo formoder. Rylen har aldrig saa længe vi har haft den været saa tæt, som den er nu siden Petersen stoppede den Læk. Vi har nu været paa 7 Øer, 3 i Nakskov Fjord, Slotø med en Ruin af en Befæstning fra Kong Hans Tid, Vejlø og Enehøje og senere paa Vejrø, Raagø, Fejø og i Dag har vi været cyklende ud paa Skalø der med en Dæmning er forbundet med Fejø. Vi spiste Frokost i en Kro og jeg saa der i Avisen at Koch er død, det er sørgeligt. Jeg fik mit Tøj renset forleden saa jeg mangler ikke noget. Du maa endelig skrive mig om hvad det bliver til med Jacobsen. Det er noget kedeligt noget med Agraren. Desværre er der jo nu en Søndag imellem saa jeg kan ikke høre fra Dig før Mandag hvis Du ikke har skreven før dette kommer. Du maa saa hellere adr. det til Fænø poste restante. Dette er en køn Ø, d.v.s. den er ikke videre spændende, den ligner meget de frugtbare Dele af Fyen, fede Marker og Frugthaver og Tjørnehække og Poppelhegn af Resten har heller ingen af de andre naar undtages Vejrø været videre underholdende. Har Puf klippet Hækken om Gravene. Jeg er kommen til at tænke paa at det vilde være mig en stor Hjælp og tidsbesparelse hvis Puf vilde rense Klodserne og lave an til Trykning og trykke saa meget han kan overkomme inden han rejser til Kjøbenhavn. Vi skal jo levere en hel Serie til Faaborg M en hel til Kunsthandler Larsen og omtr. en hel til Xylografen og et Par Hjortetryk til os selv. Saa dersom jeg skal faa malet noget til min Udstilling maa vi have det til Side først, naar det endda bare kunde være i Gang til jeg kommer er jeg ikke ked af at tage fat paa at trykke. Vi skal ikke sejle længere end til senest den 10 October. Mange kærlige Hilsner! skriv endelig om alt muligt. Jeg kom i Tanker om at jeg glemte at sige til Puf om at lukke alle Ænderne ind, nogle af Krikænderne, Pibeænderne og Gravgæssene maa kunde flyve nu, hils ham mange Gange fra mig.
Din
JL
Facts
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
Georg Jacobsen
- Koch
Adolph Larsen
Andreas Larsen
Johan Larsen
- Larsen, kunsthandler
- Petersen, Rylen
- Fejø
- Femø
- Slotø, Nakskov
- Vejlø, Nakskov
- Enehøje, Nakskov
- Vejrø, Nakskov
- Rågø
- Skalø
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien