1921-08-22

[Fortrykt:]

Søby Hotel Søby, den..........19
Telef. Nr. 6

22 Aug .. 21

Kæreste Alhed!
Tak for sidst. Jeg kom godt herover, men foruden Rygsækken glemte jeg nogle Lommetørklæder som jeg havde lagt frem. Vi er nu taget her til Søby hvor vi bliver i Nat, men i Mrg Aften tager vi tilbage til Ærøskøbing. Jeg fik vedlagte Brev fra Victor som jeg har svaret saaledes paa:
"Dit Brev af 18 forrige Md. fik jeg i Gaar og ser deraf at Du stadig ikke begriber et Suk af det Hele. Jeg skal derfor, da baade mine Breve og vor Samtale har været spildt endnu en Gang forsøge at gøre mig forstaaelig. De 2 Breve Du skrev til mig havde været allright, dersom Du selv havde skrevet dem, jeg skulde da nok have ordnet Sagen i Mindelighed. Det kunde ogsaa have gaaet hvis Dit Personale havde skrevet dem og undertegnet dem, i saa Fald vilde jeg have sendt Brevene til Dig, med Anmodning om at give Vedkommende et Par flade, men, naar Dit Personale skriver den Slags Skrivelser til mig og Du vedkender Dig dem med Din Underskrift, saa kan Sagen kun ordnes på en Maade, nemlig saaledes at det bebrejdes Dig i Dine Folks Paahør.
Det er dette der er sket og det er ganske ligegyldigt om det er Alhed eller mig der har gjort det, vi er selvfølgelig solidariske. Paa dette Tidspunkt vilde det have været korrekt, om Du havde taget det elskværdigt og sagt et Par Ord om at Du beklagede at Du ikke havde holdt Dine Folk udenfor. Sagen vilde dermed have været i Orden og vi havde været kvit. I Stedet for blev du grov, og det er det, Du skylder Alhed en Undskyldning for. Du kan jo da ikke være saa barnagtig at mene, at Du har Privilegium paa at fornærme andre uden at det er tilladt at svare igen.
Eller hvad synes Du?
Jeg synes Du skulde tage Dig sammen og gaa over og snakke med Alhed om det, kan Du ikke det, maa vi hellere holde os hver for sig indtil videre. Jeg er ked af at Puf ser saadan paa Sagen, men jeg synes ikke Du er den rette Mand til at bebrejde ham det, da Du jo ikke stiller Dig synderlig mere forstaaende over for Alhed og mig. Som Du bemærker er det uheldigt at der ikke var Vidner til vor sidste Samtale. Naturligvis lovede jeg at betale Dig saa vidt muligt hver tredje Md., men Du maa ikke fortælle mig at jeg har været saa sindssyg at aftale mere end jeg kunde staa ved.
Til Slut vil jeg kun sige, at jeg ikke forstaar hvad Du sigter til med "Forhold som Du staar magtesløs overfor" Naar det gør Dig saa ondt at se vort Venskab ødelagt, skulde det vel ikke være uoverkommeligt for Dig, at forsøge paa at bringe det i Lave igen?
Din hengivne JL

Puf kunde vel ikke have Lyst til at komme herover et Par Dage, her er mange morsomme Møller.
Hils Puf, Lysse og mange kærlige Hilsner til Dig selv.
Din JL.