Fynboerne
1924-06-18
Sender
Alhed Marie Brønsted
Recipient
Louise Brønsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
[18-6-24] Tirsdag Eftermiddag.
Kære Muk!
Den Mad er dette Hus’ Spesialitet. Vi skal have Aspargesbudding i Aften, og derfor har jeg kun meget kort Tid til at skrive til dig i.
Tirsdag Aften.
Du skriver nok naar jeg skal sende Kjolen?
Jeg vil anbefale de smaa Bes og Mudi at tage gamle Kjoler (hvis det findes) eller godt med Forklæder med – og Peder Gymnastiktøj naturligvis – da det tegner til at blive en livlig Sommer paa Gæster og Arbejde.
Ligeledes vil jeg stærkt tilraade dem at tage Cykler med. Forsendelsen af dem vil jo rigeligt blive betalt med det de sparer, naar de cykler fra Nyborg. (18 Kr. i alt) Og saa maa jeg endelig faa at vide, Dagen og Tiden de kommer, at jeg kan cykle dem i Møde.
Tante Be spørger, hvornaar I kommer, og hvor længe I bliver (mindst 14 Dage formodentlig), da hun skal lægge min Sommerplan. Hun og Lysse skal jo ud en Cykeltur en 14 Dages Tid, men den skal jo nødig falde sammen med den Tid, I er her.
Jeg er smaddertræt i Aften. Har været i travl Aktivitet fra 7 Morgen til Kl 9 Aften. Vi var 10 til Morgenkaffe, Frokost Kl. 10, fin Middag Kl. 2 og Aftensmad. Hvad der bliver af Opvadsk paa saadan en Dag er ganske utroligt.
Nu skal vi snart til at staa op Kl. 5 igen. Jeg tror aldrig den Hovedrengøring faar Ende. Jeg er snart saa utaalmodig efter at komme til at male. Vi er allerede midt inde i Juni.
I Morgen skal Onkel Las og Achton Friis rejse. De har stadig ikke kundet komme af Sted. Bl.a. kunde de ikke rejse d 13 og den eneste Grund til at de ikke er rejst i Dag er at det er en Mandag.
Nu har Guldregnetræet bestemt sig til at være gult. Det har længe ikke kunnet blive enig med sig selv om hvad det helst vilde være: gult eller grønt.
Det staar i Gaarden og er lige ved at krybe ind ad mit Vindue. Om Aftenen sidder jeg i Vindueskarmen, der er meget hed, og kigger igennem det ned i Haven. Naar jeg er kommen i Seng, læser jeg H.C. Andersens Eventyr. Interessante Oplysninger! Ikke?
Tak Peder for hans Brev. Alle hans Spørgsmaal besvarer nok sig selv, naar han kommer her over.
Godnat og Hilsen til alle.
Louise.
Nu blæser Plove-Hans.
Facts
PDFDa
En anden person end Alhed Marie Brønsted har skrevet datoen på brevet.
Else Birgitte Brønsted
Peter Oluf Brønsted
Achton Friis
Alhed Larsen
Johan Larsen
Johannes Larsen
- Møllebakken 14, 5300 Kerteminde, Danmark
- Margrethevej 5, 5800 Nyborg, Danmark
Kopier findes på Johannes Larsen Museet.
Nej.
Kopier af brevene givet til Johannes Larsen Museet.