Menu

Fynboerne

Februar 1917-1920

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Andreas Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Gamle!
Kassen til Lysse er afgaaet i Dag, d.v.s. den [ordet ”den” overstreget. De følgende tre ord indsat over linjen] noget af den er jo til jer begge to, tro nu ikke alle Cigaretæskerne er fulde af Cigaretter, men jeg synes I talte om, at I gærne vilde have nogle af Blikæskerne derover til Tobak. Pak lidt forsigtig ud, at Dit lille Lerkrus til Gækkerne ikke skal gaa i Stykker. – Det er mulig, den kommer allerede i Morgen men den maa ikke pakkes ud før Lysses Fødselsdag, ligeledes hvad der kommer af andre Pakker. Hermed 10 Kr., de 6 er til Bagværk til Fødselsdagschokoladen hos Meme. De to til Lysse, de to sidste til Dig selv at Du ogsaa skal have lidt extra, hvad der er i Kassen af spiseligt er ikke beregnet til Memes Chokolade, men til jer privat at have paa jeres Værelse. Æd nu ikke det hele paa en Gang og_ laas det_ ned i Kassen naar I gaar ud af Værelset. – Jeg har telefoneret til Kongsbak & Cohn og de sender det til Dig i Dag, 15 ½ Kr søde Gamle. Den er flot. Tak for Dine to Breve, det er yndigt at høre fra jer. – Mon I ikke skal købe det til Chokoladen om Formiddagen eller bestille det, at der ikke skal være udsolgt om Aftenen. Der er Æbler til Bunds i Kassen, saa I behøver ikke at pakke ud længere end dertil.
Nu kun 1000 Hilsner til jer begge to fra
Mor

Mandag Aften

Facts

PDF
Letter

Da

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv