Fynboerne
Cathrine Larsen
Søster til I.A. Larsen. Ugift.
I sin ungdom var MCL husbestyrerinde bl.a. hos skolebestyrerinde Heins og boghandler Milo i Odense.
MCL drev fra 1875 og ca. 20 år frem bageriet Bagergården, Langegade 48, Kerteminde. Ejendommen var ejet af broderen, I.A. Larsen. MCL måtte afhænde bagerbutikken til bagersvenden, da hun fik dårlige knæ. Problemet opstod ifølge Otto Larsen Meyer, fordi hun lukkede skuffer ved at skubbe til dem med knæene. Hun blev sengeliggende i længere tid og gik derefter med krykker.
I.A. Larsen ejede, da MCL blev dårlig, stadig Bagergården, og hans søn, Johannes Larsen arvede den. I 1920 solgte Johannes Larsen for 17.000 kr Bagergården til Victor Bøttern, som straks derefter solgte den til installatør Claus Jørgen Reenvig. Efter MCLs fars død flyttede hendes mor hjem til datteren ca. 1882.
I 1885 var MCL syg, og det blev planlagt, at hun skulle nogle måneder på rekreation i Birkelse hos sin bror Jacob Larsen. Hans datter Ida Larsen kom til Kerteminde og hjalp til. Dette fortæller Vilhelmine Larsen i nogle breve. (1885-04-29 og 1885-05-02).
Faster Thrine rejste på sine gamle dage rundt til familien og hjalp med at sy tøj. Hun var i 1890 logerende hos sin søster Sophie Kirstine Meyer, gift med Sophus Severin Meyer. De boede på Feden, Kerteminde i en ejendom, som I.A. Larsen ejede. Ifølge Otto Larsen Meyer boede hun hos hans familie pga. problemerne med knæene.
De sidste 13 år, inden MCL i 1931 flyttede på alderdomshjem (Svanehøj i Kerteminde), boede hun hos Georg Larsen, I.A. Larsens søn. MCL nåede at fejre sin 95års fødselsdag, inden hun døde på alderdomshjemmet (udateret brev; marts 1932, Andreas Larsen til Elena Larsen; brev i privateje; i KTDK) og blev begravet på Assistens Kirkegård i Kerteminde.
MCL var grundtvigianer og aktiv i valgmenigheden i Kerteminde.
Otto Meyer har malet et portræt af MCL med sytøj. Dette findes på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.
J.P. Bless' portræt af MCL findes på Johannes Larsen Museet.
Otto Larsen Meyers håndskrevne erindringer. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv. Renskrift i KTDK
References
Jes Gynther Sørensens uudgivne slægtsforskning over I.A. Larsen. Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Kerteminde Avis 28. februar 1928, omtale i forbindelse med Maren Cathrine Larsens 90års fødselsdag (indholdet formodentlig oplyst af Johannes Larsen)
Alhed Larsen til Andreas Larsen foråret 1920
Historiske Huse i Kerteminde. Kerteminde Museum 1989, s. 195
Facts
Maren Cathrine Larsen
Faster Thrine, Moster Thrine, Kathrine
2. marts 1837- 9. marts 1932
Bageribestyrer, syerske
Da
- From Cathrine Larsen 1 letter
- Other 28 documents