Menu

Fynboerne

Martin Larsen

MFL var lillebror til Jeppe Andreas Larsen (Christine Swane og Johannes Larsens far).
Han blev 29. juli 1873 gift med Johanne Marie (Hanne), som var såkaldt "uægte barn" og derfor plejedatter hos købmand Peder Nielsen i Kerteminde. Parret fik seks børn, som alle var født i Kerteminde:
Lars Peter (f. 1873)
Dorthea Marie (f. 1876)
Helga Margrethe (f. 1878)
Martha Johanne (f. 1881)
Valdemar (f. 1884)
Alfred (f. 1886).
Johanne Marie Larsen blev efter skilsmissen fra MFL i 1893 gift med teatermaler Johannes Frederik Klein. Parret fik en datter, Karen Margrethe Klein (1894-1982).

MFL blev udlært købmand hos sin storebror, I.A. Larsen. Han drev sammen med sin svigerfar en købmandsforretning med tilhørende skænkestue i Langegade 36B, Kerteminde fra 1869 eller 1877 (divergerende oplysninger i forskellige kilder) til 1900. Udover kolonialvarer solgte han foderstoffer, kul, korn og brædder. De første år hed firmaet "Nielsen & Larsen". Da ML gik solo, skiftede firmaet navn til "M.F. Larsen". (Otto Meyer s. 40)
Udover butikken drev MFL også et landbrug. Han havde ca. 10 køer, to spand heste og kornmarker (Meyer s. 42).
En tid boede Kristen Kolds Enke og to døtre til leje på førstesalen over købmandsbutikken (Meyer s. 44).
I 1900 solgte MFL p.gr.a. økonomiske problemer alt overflødigt indbo på auktion og flyttede til Purhus ved Randers.

I 1901 var MFL ifølge folketællingen landmand på gården Christianshøj i Helsted ved Randers. Han var da fraskilt, og hans datter, Dorthea var husbestyrerinde hos ham. Ved folketællingen i Fårup Sogn 1916 var MFL partikulier hos datteren Helga på Ørrild Mark ved Helsted.

References

Birgit Bjerre: Marie - uundværlig husholderske i to kunstnerhjem. Østfyns Museer 2012
Jes Gynther Sørensen: Slægtsforskning over I.A. Larsens familie. Utrykt materiale på Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv.

Facts

Martin Frederik Larsen

18. feb. 1845 - 10. marts 1922

Landmand, Købmand

Da