Fynboerne
1898-04-28
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 28 April [noget af papiret mangler]
Min egen Kæreste!
Jeg har egentlig ikke ret meget at fortælle Dig i Dag, men Du skal alligevel have et lille Brev i Dag skønt jeg ingen fik i Morges. Jeg har nu faaet Guldregntræet sat paa Blendramme og skal saa til at male paa det, m[en det] er Graavejr, efter den [noget af papiret mangler]set jeg har af det, pa[a en] Maade tænker jeg at [noget af papiret mangler] kan komme saa vidt med det at jeg kan naa at faa det malet færdigt naar det er sprunget ud, jeg har ogsaa set paa Hunden i Dag og tegnet en lille i en noget [ande]n Stilling en den jeg fandt i Gaar, og saa er jeg kommen i Tanker om at det maaske ikke var saa galt at faa den fotograferet, saa hvis Du vilde være saa sød at skrive saasnart Du har faaet dette, og sende Brevet til Højrup med det samme, vil jeg (det skal indeholde Christines Adr. i Odense) skrive til hende om det ikke var muligt at hun kunde komme her paa Lørdag Aften eller Søndag Morgen med sine Apparater, eller det var maaske endnu mere durkdrevent om Du skrev til hende og bad hende skrive til mig om hun kan komme og ved hvilken Tid hun vil hentes i Ullerslev, kan Du det? for hvis Du først skal skrive til mig og jeg til hende kan hun vel ikke naa at svare mig. Skiven til Kronprinsen har jeg faaet og begyndte at tegne ham op med Kul, men jeg er for Øjeblikket helt i Vildrede med hvordan det skal være. I Eftermiddag har Klaks og jeg arbejdet i Haven og været i [noget af papiret mangler] men nu rejser jo Kla[ks i] Morgen saa naar jeg [er] alene gider jeg vel ikke hver Dag. For Øjeblikket sidder Klaks og tegner Kortet over Haverne. Kan Du nu være sød og skrive snart. Jeg elsker Dig. Din hengivne
Johannes Larsen
Facts
PDFDa
Noget af papiret og dermed årstallet mangler. Det er 1898. Johannes Larsen har også i det forrige brev skrevet om skiven med motiv af kronprinsen, som han skal male og om et planlagt billede af hunden Tjalfe.
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Johannes Larsens maleri af en guldregn. Han tegner hunden Tjalfe. Larsen skal male kronprinsen til Fugleskydningsselskabet.