Forår 1890

Mandag.

Kæreste Mor!

Et Par Ord i en susende Fart; Tak for dit Brev, det virkede som Olje paa Bølgerne, det du skrev om Examen! Men jeg haaber dog, den skal gaa nogenlunde hvis jeg bare ikke bliver altfor forfjamsket, saa jeg gør Børnene vildgale. Jeg har ogsaa tænkt paa, om de muligvis vilde have en ældre Lærerinde, og jeg vilde næsten ønske det; skønt det jo nu bliver meget lettere og behageligere hvad Skolen angaar, saa stilles her dog saa mange andre Fordringer og er saa meget som ikke er saa morsomt. To Dage skal vi have Examen, da Hr Z. ikke kan sidde saa længe inde ad Gangen, synes du ikke, det bliver drøjt! - Nu er min Reformdragt færdig. Jeg har mange Snore til overs, kan Alheds ikke blive broderet paa samme Maade som min, saa behøver hun kun et Stk Snore, de koste 2,85 Øre, saa kunde Elle faa baade mit Mønster og Snore med hjem, det er ganske yndige Snore meget brede og et nydeligt Mønster. Skal Elle ikke fotograferes i Kbh? Det er længe siden hun er bleven det.
Tænk, idag da jeg var ude at spasere inde i Skoven med Børnene, de to smaa laa og plukkede Blomster, traadte Laura paa Halen af en stor tyk Hugorm; jeg fik i en Fart fat paa en Kæp og masede dens Hoved; men tænk, havde de smaa været alene, kunde den have hugget dem ihjel. Igaar slog Hr Z en ihjel og nu idag dræbte Otto nok en; her er ingen Mangel paa de Krabater.
I Lørdags var Südows og Frk Lundsten her, jeg skulde hilse dig fra hende og sige at det var saa venligt af dig at sende hende Hilsen. Nu skal jeg hen at klø paa Naturhistorie til i Morgen. Jeg ved ikke om jeg skrev at jeg rejser Torsdag og kommer tilbage Onsdag Aften, saa har Elle og jeg jo en Dag til at være sammen og vi faa en Dag til at læse i. Du kan tro Muks Dukke bliver sød, en Kjole har jeg kun færdig samt Buxer, Strømper og en hæklet Hue, en Kaabe af mit tykke blaagraa Kjoletøj er jeg ifærd med.
Hils alle kærligt
Din
Basse