1898-02-09

Kjerteminde 9 Februar 1898.

Min egen Kæreste!
Tak for Dit Brev i Gaar. Det var da en stor Glæde for os at det ikke var værre end den Blodspytning. Det er en væmmelig Pen, den kan kun skrive et Ord ad Gangen. Det var nok et underligt Brev Du fik fra mig i Gaar, i Morges kom Moder med det halve af det, som hun havde fundet paa Gulvet, det er falden fra mig da jeg satte Blomsterne i det andet uden at jeg har mærket det, jeg blev meget forbandet ved at se det, men nu sender jeg det, saa kan Du jo læse Fortsættelsen, jeg havde aldrig troet at jeg kunde bære mig saadan ad. Det er forkert naar Du tror at jeg blev gal i Hovedet ved at høre om hvad Datoer Lützhøfft sagde til Dig, jeg lo kun af at, det var jo ikke mig det gik ud over den Gang, er det ikke et smukt Ræsonnement? Naar Du fortæller saadan noget kunde Du gerne tillige fortælle hvad Du sagde til det. Det var lumpent at Du ikke var med paa Sommerlyst i Søndags, jeg vilde ogsaa gerne have været med. Moder rejser i Eftermiddag til Slagelse til Fødselsdag og bliver der til paa Lørdag. Klaks havde det Uheld i Gaar at han fik kørt det ene Ben paa Skovriderens Hund over, det er det ene Forben og det er meget hævet men der er vist ingen Ting i Stykker. Jeg har stadig ingen Ting hørt fra Peter, kan Du ikke skælde ham ud hvis Du ser ham. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.

P.S.
Det har kostet mig utrolige Anstrængelser at skrive saa meget med den Pen, min Kraft opbrugt.

[Resten af Johs. Larsens brev til Alhed fra 8. februar 1898]:
hugget af en Bouket Allerup havde med til Moder i Søndags. Den lille røde Kaktus er lige frisk endnu. Kan Du en Dag naar Du har god Tid se efter i mine Breve hvad Dag jeg begyndte at male paa Chr. Andersen, jeg har i lang Tid villet spørge Dig om det, men regelmæssig glemt det hver Gang jeg skrev. Jeg er ikke fri for at være lidt forkølet i Dag, det var en kold Tur ud til Odense i Gaar. Agraren blev sammen med mig lige til vi kørte. Da vi var inde at hilse paa min Kusine Christine var han saa heldig at faa Øje paa den Lærer han skulde have om Eftermiddagen, han gik i et Ligtog og saa mente Agraren ikke der var Anledning til at gaa derud før aften. Jeg sender Dig nogle Tegninger han lavede af Dig i Søndags, dem paa Konvolutten snuppede jeg først fra ham, og da han fik at vide at Du skulde have dem at se vilde han dog vise Dig at han kunde bedre og kom saa bag efter med Blyantstegningen, hvor navnlig Hun med Vingen udmærker sig. I Formiddags fik jeg malet lidt paa Chr. Andersens Hænder og nu skal jeg strax derned igen saa nu faar Du ikke mere denne Gang. Mange Tusind kærlige Hilsner fra Din Kæreste som elsker Dig.
Johannes Larsen.