Lauritz Brandstrup

LB blev født i Odense, men voksede op i Assens. Hans far, Laurits Brandstrup, var eskadronkirurg eller feltskærer (uuddannet) i Odense, men også periodisk sindssyg. Han måtte tage sin afsked og blev toldbetjent i Assens. Han endte på dårekisten i Odense. Sønnen, som også hed Lauritz Brandstrup, var født udenfor ægteskabet. (Louise Charlotte Brønsteds erindringer, upublicerede).
LB fik en juridisk eksamen i København og derefter plads på Knuthenborgs godskontor. Han fik "skrivekrampe" og måtte opgive arbejdet. Derefter læste han til lærer på Skårup Seminarium og blev andenlærer i Tved. Herefter fik han lærerembedet i Tranekær. (Brønsteds erindringer).
LB fungerede som lærer og degn i Tranekær på Langeland. Her voksede hans/parrets børn op.
Gift to gange. Først med Maria Kirstina Krümmelbein (1816-1853). Parret fik sammen børnene Laura (1845-1926) (som blev gift Warberg og mor til Alhed Larsen, Johannes Larsens kone),
(Jo)Hanne (1846-1920) (g. Caspersen),
Carl (f. ca. 1848),
Frederik (1850-1899)
Maria Kirstina f. Krümmelbein (staves visse steder Krømmelbein) døde af brystkræft, da det ældste barn, Laura, var ni år. På sit dødsleje bad hun manden om at gifte sig med hendes veninde, Johanne Fenger (1820-1898). Dette gjorde han, og parret fik sammen børnene
Wilhelmine, (1856-1936), (g. Berg), pensionatsejer
Christian (1859-1937), arkitekt
Ludvig (1861-1935), billedhugger
Emil (1864-1906), postmester
(Et af LB og Johannes børnebørn, søn af Christian og hans kone, Eline, var skuespilleren Ludvig Brandstrup (ikke at forveksle med billedhuggeren af samme navn)).
LB kunne fransk og sang meget smukt. Et barnebarn, Astrid Warberg, har i sine erindringer fortalt, at han blev bedt til middag på Tranekær, hvor greven havde besøg af franske søofficerer. Til ære for dem sang man Marseillasen ved bordet, og LB var den eneste i selskabet, der kunne synge alle vers uden sangbog.
I 1886 tog LB sin afsked efter 39 år som lærer og degn. Han og hustruen flyttede til Svanemosegårdsvej 7 i København, hvor de var nogle år, indtil de flyttede til en lejlighed under Christian og Eline Brandstrups i samme by. LB var på sine gamle dage meget skrøbelig, og hustruen havde svært ved at passe ham. Sønnen Emil boede på forældrenes pigeværelse, men der var ikke råd til at have pige i huset. De gamle spiste deres måltider hos Christian og hans familie (det foregående ifølge Chr. Brandstrups erindringer).
Af Alhed Larsens breve fra hendes tid på Porcelænsfabrikken i 1891 fremgår det, at LB, "Bedstefar", allerede på dette tidspunkt var temmelig forvirret (dement?).
I 1895 magtede Johanne ikke længere at passe sin mand, og han flyttede ind i Sct. Josephsøstrenes Collegium ved Kingosgade. I januar 1896 fik han plads på Københavns Sygehjem. Her spillede han en tid til morgensang, men han var meget forvirret og angst for fattigdom, så han pantsatte også sit tøj. Albrecht Warberg besøgte sin svigerfar, når han var i København, og han lagde hver gang lidt penge til ham.
LBs kone døde i 1898, men han var da så dement, at han ikke savnede hende.
3. marts 1900 fik LB lungebetændelse, og han døde tre dage efter. Han blev begravet i Tranekær. Tidligere elever og gamle bekendte lavede fanetog ved kirken. Efter begravelsen mødtes Laura og Albrecht Warberg m.fl. hos Niels og Hanne Caspersen i Snøde.

Carl Brandstrup: Johanne Brandstrup arvede en ret betydelig sum penge efter sine forældre, som havde solgt en større gård. Hun valgte at bruge meget på at hjælpe sine og mandens børn til uddannelse. Således kom CEB med sin bror Frederik på latinskole i Odense. Derefter læste CEB ved Skaarup Seminarium, og han blev hjælpelærer i Tryggeløv på Langeland. Han var en tid forlovet med Augusta Fabricius, som dog brød forlovelsen. CEB blev kororal og siden løjtnant, men til sine forældres sorg stoppede han med dette for at rejse rundt med en skuespillertrup, som optrådte i hele Europa. CEB var meget smuk og havde en flot sangstemme. Som over 40årig giftede CEB sig med en skuespillerinde, Petrea Schmidt. Parret fik ikke børn. Petrea døde af brystkræft. Dette slog CEB helt ud, og hans søster, Laura, samt hendes mand, Albrecht Warberg, som CEB ofte havde besøgt på ferier, fik ham anbragt hos en skovfoged ved Arreskov Gods, som var ejet af Albrecht Warbergs arbejdsgiver. Her døde CEB kort efter.

References

Karen Aabye: En dame fra firserne fortæller, 5. Berlingske Tidende 3. maj 1959 (Interview med Astrid Warberg).
Arkitekt Christian Brandstrups erindringer (nettet, lokaliseret 2020)
Astrid Warberg: Mit Livs Bog. Upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Louise Charlotte Brønsteds upublicerede erindringer, Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv