1896-08-14

Kære Las!
I Aften skal jeg have skreven et Par Ord til Dem i Anledning af, at det er sidste Aften, jeg har mit lille yndige Værelse alene; i Morgen kommer der nemlig en Gæst til, som skal dele det med mig desværre. – Tak for deres lange Brev i Gaar, det var forfærdelig morsomt at høre fra Dem. De faa det jo nok morsomt deroppe. Naar nu Frk. Lindberg og P. ogsaa komme. Hvem der bare var deroppe ogsaa! ikke sandt? Saa skulde jeg have det forfærdelig Sjov! – Det var jo rart, at der ikke var saa skamskeret, som De havde tænkt Dem, men bare De nu faar Tid til at male noget af det! naar Dagene endogsaa ere for korte til at gaa paa Jagt, saa kan det jo blive vanskelig nok. – Naa, saa De skal have ”sendt” de andre ud at plukke ”Bær!” De gaar vist ordentlig og ”sender” med Marie deroppe! gør De ikke? Uha Las, De er vist en skrækkelig Despot, men det er jo heldigvis ikke alle, der lystrer. - - Jeg har det for Resten dejlig herovre, men har ikke oplevet noget særlig; siden jeg skrev sidst. Max og jeg tage stadig ud i Formiddagspraxis, som mest bestaar i at drikke gammelt Øl. I Dag var vi inde hos en forfærdelig grinagtig Familie. Det er de mest snavsede Exemplarer, jeg har set, og saa bandede de saa gryselig, især Manden, der sad og fortalte Jagthistorier næsten hele Tiden, dog fik han ogsaa Lejlighed til, da Talen faldt paa ”Sport” at sige, at ”de Kevenhavnere” var saa ”rappegalne” (jeg haaber, Ordet er rigtig stavet.) Apropos om mærkelige Ord, saa har jeg ikke kunnet undre mig over den Skipperkones Navn, da jeg ikke har kunnet læse det. Vil De ikke skrive det en Gang til, og saa lidt tydeligere. - - Den Fætter Ejnar vi hentede ude i Lohals, viste sig at være en lang 16-17 Aars Dreng, der [noget af papiret mangler]er svært op i Landskabet, somme Tider næsten for meget, som da han f. Ex. I Dag kom og væltede mig ud af Hængekøjen, da jeg laa og sov til Middag. – Nu opdager jeg, at jeg er bleven søvnig, hvorfor jeg vil sige Dem Godnat og Farvel. Det er jo for resten noget Sludder for det vilde jo være et mærkeligt Tilfælde, om De netop skulde i Seng, naar de kommer hertil i mit Brev. Men paa den anden Side kan det jo godt være at de alligevel er ved at falde i Søvn. - -
Et Par Dage senere.
Det var en stor Overraskelse for mig, da jeg i Gaar kom hen til Skolelærerens efter Post, at faa overrakt et Brev med Deres velkendte Haandskrift. Tak for den nydelige lille Lenea. I Morgen ere vi midt i Maaneden, nemlig d 15de. Synes de Tiden gaar hurtig? Jeg synes nemlig, at den gaar tilpas. Jeg har da faaet mig dresseret til ikke at ønske, at den skal gaa alt for hurtig. Jeg har det virkelig ogsaa saa udmærket og gaar og nyder Tilværelsen! Og hvordan kan jeg ogsaa andet, jeg morer mig udmærket og gaar og glæder mig til Fremtiden. – Jeg kommer vist desværre snart til at slutte, vi skal ud paa en Skovtur i Eftermiddag; op paa Nordspidsen af Langeland; eller vi kalde det ”Langelandshoved”. – Jeg maa først fortælle Dem, at da jeg havde sluttet mit Brev til dem forleden Aften og lige var kommen i Seng, hørte jeg en farlig Rumsteren, det viste sig at være en Husundersøgelse, der blev foretaget af [noget af papiret mangler] og Ejnar, der hæv[noget af papiret mangler] nogle liste sig. Jeg oplyste dem om, at det hav[noget af papiret mangler] mig, og de gik beroligede [noget af papiret mangler] Men tænk Dem, saa blev jeg bange, jeg kom i Tanker om det maaske alligevel ikke havde været mig og kom til at tænke paa Ruder Konge. Jeg laa længe og var frygtelig angst og maatte til sidst staa op og lukke Vinduet for ham. – Men Natten forløb da heldigvis rolig, og jeg kommer i Tanker om, at det maaske slet ikke er nogen morsom Historie. - - De kan tro, jeg er bleven flink til at Svømme. I Gaar svømmede jeg 36 Tag, og i Dag 44, er det ikke godt? – Da jeg kom herover kunde jeg kun et ganske lille Stykke. - [noget af papiret mangler] er P. allerede kommen derover, hils ham endelig mange Gange. Jeg gad vide hvordan det gik med det Roebillede. Hils ogsaa Marie mange Gange. Langelænderne ere meget optaget af, at Frøken Fie Jensen, som de kalder hende, have beæret deres Ø med et Besøg. Men de kunne for Resten ikke fordrage cyclende Damer. De viste deres Antipatti ved at staa af Vognen og klappe Hestene beroligende mens man kører forbi. I Gaar spurgte jeg en saadan Mand om Hesten var bange for [noget af papiret mangler] Hesten var bange for [noget af papiret mangler] men han sagde, at [noget af papiret mangler] var kun for [noget af papiret mangler] bliver helt tovlig, [noget af papiret mangler] ser en Dame paa saadan en Maskine” sagde [noget af papiret mangler] - - Nu kun 1000 Hilsner fra Deres
Alhed

14de August - 96