Fynboerne
1914-01-30
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Else Jensen, Johannes V. Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegården 30-1-14
Kære Joh. V. og Else!
Hvis alt går som jeg venter kommer Anna, Hans og jeg til Kbhvn på Søndag - - ja og Stine. Tidspunktet for min Udstilling i Kunstforeningen er blevet skudt ud til omkring 8 Fbr. Så hvis jeg ikke får andet at vide fra Jastrau, så [”så” overstreget] begynder vi Ophængningen af Billederne Mandag den 2den.
Vi har det iøvrigt aldeles storartet herovre på Marken i Regn Tåge og Søle. Anna og Besse taler en Gang imellem om Kbhvn. + Asfalt og Gadelygter, men jeg siger som Du da Du [”Du” indsat over linjen] var i Troperne: ”jeg foretrækker tågede Popler”. Desuden gjorde jeg et Regnestykke op for Anna i Dag, ved at bo her sparer vi i Husleje Skolepenge og Skatter 3000 Kr. om Året og da vi i Forvejen har et st [”st” overstreget] så højt Budget så vi slet ikke tør nævne det [”så vi slet ikke tør nævne det” indsat over linjen] slår Anna Kors for sig og siger: ”København er for dyr –”. Hvordan det nu kan være, det er billigere at rejse til Udlandet og leve delvis på Rejser fremfor at sidde på en Plet her i Danmark. Men Du [”Du” overstreget] I ser heraf at Spørgsmålet Kbhvn. er på Dagsordenen.
Vi glæder os til at se Jer. Vi har lejet et Værelse i Stormgade 25 hos Lützhøft et Værelse som er afsondret fra deres øvrige Lejlighed, som netop var ledigt i Februar. Hvis vi ikke ser hverandre forinden spørger jeg i Telefonen i Løbet af Mandagen.
Hils Jeres to lyshårede Drenge og iøvrigt mange Hilsener fra os alle her.
Eders hengivne Ven
Fritz Syberg.
Vi kommer først med Aftentoget ca 8 - 8 ½ - 9.
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Jens Jensen
Villum Jensen
Hedevig Lützhøft
Nicolaus Lützhøft
Anna Syberg
Anna Louise Syberg
Hans Syberg
Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv