1895-02-11

Kæreste Mor!
Nu ere vi atter komme tilbage til det rolige Florens og det er i Grunden rart alligevel, man bliver dog noget træt og ør af den idelige Styrten om; Vi havde kun 14 Dage og vi maatte ordentlig bruge os for at faa det hele set paa den Tid, men længere vilde Pengene desværre ikke slaa til, alt er skrækkelig dyrt der, og vi maatte stadig betale hver en Lire paa Museerne og køre i Droske og Sporvogne da Afstandene ere enorme. Tænk, jeg brugte over 100 Kr i den Tid, Rejsen er nu ogsaa alene næsten 50 Lire. Men det var en storartet Tid, og vi fik Byen forholdsvis godt set, tror jeg nok. – Magdahls var meget elskværdige, de bad mig flere Gange om at hilse Dig; nu ere de rejste til Neapel. – Jeg ved i Grunden ikke rigtig, hvad jeg skal fortælle fra Rom, der er altfor meget og det bliver for vidtløftigt, da I jo slet ikke kender noget af det. Billedhuggerkunsten har jeg faaet meget mere Smag for dernede, der er aldeles dejlige Ting, de allerbedste Antikker findes der. Den største Samling er inde i Vatikanet. Der har Paven sig skam et flot Bygningskomplex, for det første Peterskirken, som man skal gaa uden om for at komme til Skulptursamlingen, og det er en vældig Rejse, og foruden denne vældige Samling er der et ægyptisk Museum, et etruskisk dito, en Malerisamling, det sixtinske og andre Kapeller, hans vældige Beboelseslejlighed til sig selv og hele sit Hof, og meget andet, f. Ex. store Gaarde og Buegange ind imellem Bygningerne. Ja det er aldeles imponerende. Det smukkeste derude synes jeg er Rafaels Fresker, der er et Par Stuer fulde, de ere ganske dejlige. Men for Resten staar Malerkunsten langt højere her i Florenz, det var mig en stor Fryd at komme op paa disse Samlinger igen og hilse paa mine gamle Venner. Her er mange Billeder, som det ligefrem bliver mig en Sorg at skulle skildes fra. – Disse første Dage har jeg jo ikke været paa Skolen, kun gaaet om og sagt Goddag til Byen. Den anden Dag gik jeg alene en lang Tur op omtrent til Fiesole, men i øsende Regn desværre, jeg havde Akvarelkasse med og sad ogsaae en Timestid paa en Stenmur og prøvede, men Papiret blev for vådt. – Den anden [indsat: anden] Aften begyndte jeg paa et Selvportræt! Jeg havde faaet saadan en Lyst til at male et Portræt og kunde ikke faa andre til at sidde for mig, men det er jo nok lidt sært at sidde og glo paa sig selv. – Og saa er det frygtelig svært at male ved Lampelys, men vældig interessant, den [overstreget: den] i Forgaars Aftes opdagede jeg pludselig at Kl. var bleven 3, og jeg var endda ikke Spor af søvnig. I Gaar viste jeg Lud det og han sagde, ”Kil bare paa, det er ikke saa galt,” Endnu er det nu frygtelig, men det kan jo maaske blive bedre! – I Morgen begynder jeg paa Skolen; jeg havde gruet lidt for det, da jeg synes de der henne ikke var saa ordenlige mod mig som de skulde være lige de sidste Dage. Navnlig en Dag var der en underlig Uro i Lejren, og jeg fandt ud af, at en af dem havde tegnet en Karrikatur af mig. Nu har jeg imidlertid faaet at vide, at det ikke var saa galt. En Dag, mens jeg var i Rom kom Bacci og min ven ”Zioen”(Majoren) ind paa en ung Malers Atelier for at se paa et Maleri, han havde lavet. Der finder de til deres store Forbavselse en Tegning af mig slaaet op, og den lignede saa godt, at de fik Øje paa den strax da de kom ind og studsede ved det. Og Maleren blev jo ligesaa forbavset ved at de kendte mig og fortalte at den havde han tegnet paa Skolen. Saa holdt Bacci og Onklen en lang Rosetale over mig og bad ham og de andre endelig at være rigtig flinke imod mig derhenne. - - Han forsikrede at det gjorde ham meget ondt, hvis det havde mishaget mig, han havde ikke troet, jeg havde mærket det; han bad dem tillige spørge mig om jeg ikke sammen med dem og Fru Bacci ville komme en Visit hen paa hans Atelier og se paa hans Malerier, saa vilde han forære mig Tegningen! – Er det ikke en komisk lille Tildragelse? Men jeg tror nok de blive flinke efter den Anbefaling Bacci har givet mig, han taler med Fynd og Klem og er en almindelig anset og agtet Mand. - - - Nu har jeg altsaa været borte over et Aar, paa min Jubilæumsdag om Aftenen [indsat: om Aftenen] d.7ende var vi inde paa en Kaffé og drikke et Mundbæger Kaffe [indsat: Kaffe] sammen med Ring og Jensen. Denne sidste og Lud og Berta spillede Billard og Ring og jeg sad i en Krog og saa til med vore Glas, Ring med Toddy eller Punch [indsat: eller Punch] og jeg med Kaffe. – Jensen var [overstreget: var] fik j [overstreget: j] ogsaa en Toddy men var saa ivrig i Spillet, at han ikke mærkede, at jeg drak den; ved andet Spils Begyndelse bestilte han sig én til, den drak jeg ogsaa! Og tænk han opdagede ikke det mindste skønt alle de andre vidste det. Ring og jeg morede os kosteligt, ”en Punschebal” kaldte vi en ”Bal” der var saadan at Jensen maatte samle hele sin Opmærksomhed ved den. Ved en saadan kunde vi end ogsaa drikke Glas med L.& B. – Ring er en brillant en, vi elske ham alle sammen, han er lidt ”ældre” men ligesaa ungdommelig som vi andre. - - - Næ, hvor kedeligt, lige i dette Øjeblik kommer jeg i Tanker om, at jeg i Dag skulde have afsendt Brev til Ta Mimis Fødselsdag d. 14de jeg har dog saa længe tænkt at jeg skulde huske den. Det var rigtignok kedeligt. – Nu maa jeg i den Anledning skynde mig at slutte dette og i Stedet for vende mig til Ta Mimi. - - Har I Kulde endnu? Køre I i Kane? Mange kærlige Hilsner! Eders Be,
Firenze d. 11te Febr. 95