Fynboerne
1934-11-16
Sender
Elise Hansen
Recipient
Elena Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Bams.
Vi har siden du rejste bogstavelig talt levet i en Festrus. Lises Fest [der er tegnet en pil fra "Fest" til ordet "levet" i linjen derover] gik ganske udmærket; det meget forskelligartede Selskab var udmærket placeret, saa de alle hyggede sig. Naturligvis var der Taler og to Sange som livede op i Forsamlingen. Om Eftermiddagen kom Deputationerne og overrakte 3,000 Kr, desuden var der blevet til en Dokumentmappe m.m. Sidses Sorg var til Glæde vendt. Esther Goethe havde meget taktfuldt revideret Listerne og slettet nogle, blandt andre Schultz; andre var selv kommen og bedt om at være med, saa det var jo udmærket. Og hendes Sorg over, at naar hun fik Penge, fik hun ingen Blomster, kunde hun have sparet sig, hun fik mer end nok. Som sagt Festen var vellykket. Udmærket Lokale, det vanlige Smørrebrød fra Schultz Øl, Snaps Lagkager og Madeira, ja der manglede heller ikke en Whisky til Herrerne, men det ["t" sidst i ordet overstreget] var jo ogsaa it ["t" sidst i ordet overstreget] i Mindretal.
Om Lørdagen var vi til Mortensgaas i Farimagsgade, Festkommitéen = Egebjergs Esther G. samt Kylle og jeg. Endelig igaar sluttede Festlighedernes Række, idet Karen H og Marie kom med 2 Fl Champagne som vi nok saa nydeligt tømte. Gete fik sin Part, jeg saa med Forfærdelse at hun stak et Glas ud og begyndte paany, men hun sagde at det havde staaet paa Tavlen over hendes Seng paa Fr Hospital blandt de Retter hun maatte nyde, saa derfor holdt hun sig ikke tilbage. Den bedste Flaske var ældgammel, stammede fra en Skibsladning som var strandet paa den jyske Kyst og var bestemt til den russiske Kejser. Jeg kan tænke, at det ogsaa var en god Aften for dig. - Ja nu kom jo dit Brev og jeg kunde rigtig forestille mig din Hjemkomst; det er godt at de nu har dig igen, men vi var jo meget glade for Besøget, og nu kan vi begynde at glæde os til Juleferien. Ham Petermand forandrer sig jo fra Maaned til Maaned, saa det er nødvendigt at følge Udviklingen. Gete er meget optaget af sin "Skap" og glæder sig til at komme i Gang. Der er nu del Fordel ved at hun er sammen med OT fremfor Jens, at hun er langt mere knyttet til "det gamle Hjem", og det er jeg glad for. Kunde du tænke dig, at hun, hvis hun var gift med Jens gad komme her en Aften sammen med "Tanterne" K.H. Marie og Gudrun samt Frk Holm og sidde og være hyggelig!
Sidse har nu travlt med Taksigelser 300 i alt. Jeg synes godt Hans Syberg kunde have sendt en Hilsen, de sidder jo dog i Akademiraadet sammen, men nej, der var ikke noget fra den Kant. Ja nu skal I have Godnat og Masser af Hilsener fra
Mos.
16-11-34.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet nederst s. 4
Jens Jensen
Grete Jensen, f. Hansen
Peter Andreas Larsen
Elisabeth Neckelmann
Marie Neckelmann
Christian Ottesen
Hans Syberg
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen