Menu

Fynboerne

1920-05-27

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Lausi!
Tak for Brevet i gaar. Lille Lysse rejste i Gaar Nat. Naur var saa elskværdig at køre ham til Nyborg paa sin Naturcykle. Jeg kaldte paa dem Kl. 3 og gav dem Kaffe, inden de kørte. I Gaar Efterm. kørte han og Kaare Klint til Faaborg, i Dag skal [ordet overstreget] skulde de hjem. Mandag Form. gik de en Visit ned hos Baronen, der inviterede dem til at blive til Middag. Baronen var meget flink imod dem. Over Middag gik Lysse og jeg derned, - Marie var der – og hentede dem til Kaffe hos Mor, der [r’et overstreget] var meget interesserede i Calles Hus. Om Aftenen efter The, ringede jeg til Uttes, som kom herover begge to, vi havde faaet en Fl. Whisky. Utte blev selvfølgelig fuld. – I Dag er det overtrukkent, Gud ved om det bliver Regn igen. – Svanen har ligget paa Reden til Morgen, men ingen Æg. – Jeg er kommen sent paa det, Toget kommer nu, saa jeg maa slutte. Mange Hilsner Din
A.
Alt vel.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Det er skrevet ca. 27. maj 1920. Uttenreitters (Uttes) boede i Kerteminde frem til 1920 - ganske nær Larsens hjem, så de nemt kunne hentes. Alhed fik brev fra Johannes Larsen skrevet 26. maj, og hun kommenterer på ting fra brevet.

  • Faaborg Museum

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien