Menu

Fynboerne

1924-04-15

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjøbenhavn 15 April 1924.

Kæreste Alhed!
Det er nok snart længe siden Du har hørt fra mig. Jeg vilde have skrevet i Aftes, men jeg var saa træt at jeg glemte det og gik i Seng, maatte saa ned med en Sko og en Støvle og Selerne ned ad Hælene, fordi Skrivesvane ringede. Han kunde først tage af Sted med 3 Toget i Mrg. Eftmdg. Peter Herts og Ussing skulde rejse. Jeg har slidt vældigt i det i Dag igen. Sagen er at Schiøler i Søndags fandt paa at der skulde laves endnu en Tavle med Krikænder, altsaa til første Bind og den skulde jo altsaa nødvendigvis laves denne Gang. Helt færdig blev jeg ikke, saa jeg bestemmer mig nok til ogsaa til at tage med det samme Tog som L. Maaske er der Rutebil i Anledning af Helligdagene ellers kan vi vel flotte os og tage en Bil fra Nyborg. Jeg var bedt ud hos Kai og Janna i Søndags. Tog derud sammen med Stockfleth og Kai og hjem sammen med Stockfleth i en Bil en af hans Bekendte havde, som var sammen med Stockfleth hos en Læge derude. Jeg sidder og vakler, om jeg skal gaa ud til Lud i Aften jeg er morderlig træt og det bliver en streng Dag i Mrg. Jeg har skrevet ca 12 Steder op som jeg skal, Fanden ved hvordan jeg skal naa det. Mange kærlige Hilsner
Din
JL.

Mentioned works

En tavle med krikænder malet af Johannes Larsen til Eiler Lehn Schiølers bogværk Danmarks Fugle.

Facts

PDF
Letter

dansk

Datoen fremgår af brevet.

København
  • Nyborg

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien