Fynboerne
1923-11-24
Sender
Alhed Marie Brønsted
Recipient
Louise Brønsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
24-11-23
Torsdag Aften.
Kære Muksen!
Tak for det lange Brev forleden og Pakken i Dag med Blade, Cigaretter m.m. det var dejligt. De sidste Par Aftener har jeg paabegyndt Brev, men det er ikke blevet til noget. Om Formiddagen er jeg altid saa godt oplagt. – men naar jeg saa skal til om Aftenen er jeg fuldstændig tom. Det er Bevægelsesmagten der, fra Kredsning (om Formiddagen), efterhaanden er gaaet over i Lejeløb og forsvunden. Den er vældig sjov den Feilberg Bog. Jeg ønsker mig hans andre Afhandlinger til Jul. Een hedder f.Ex. ”Om størst Udbytte af Sjælsevner”.
I Aften er Onkel Las og Tante Be paa Hotellet. Det er Nielsens Fødselsdag. Mareje er vist støt over hun ikke er inviteret. Jeg har sidder lidt nede i Dagligstuen for at opmuntre hende. Det maa vel have set saadan noget lignende ud.
[Indsat tegning]
Hun er i forholdsvis godt Humør igen; men hun har været rædelsfuld – gad vide hvorfor. Ved Bridgebordet i Søndags sagde tante Be til hende saadan noget lignende som:” Ja, jeg maa nok passe paa du ikke kommer ind, Mareje, for jeg ved jo nok, du sidder og lurer med den sidste lille Ruder.” Hvortil Mareje svarede i en yderst fornærmet Tone.” Jeg lurer virkelig ikke”. Og Resten af Aftenen var hun, om mulig, endnu mere sur.- Forleden da Brevet fra Billy var kommet fortalte hun glædesstraalende Tante Elle at Putte ikke maatte komme til Schweitz. Billy skriver at hvis hun vil være lydig og studdy af al might (Mathematik Algebra og l.) maa hun faa Lov til at komme til Amerika og gaa i Skole i 4 Aar. Hun maa nok faa Lov til at gaa paa Gaden med sine Veninder en Gang imellem og saa skal hun blive tilpas religiøs. Billy maa ikke være riktig klog!
I Dag havde vi besøg af L.C. Nielsen. Han er en sjov lille En med et stort rødt struttende, strittende, flyvende Kunstnerhaar. Vi havde ogsaa Besøg af Madsen, som satte et Par Ruder i. Jeg kan vældig godt lide ham. Naar han føler sig stærk nok kommer han op og sender Billeder.
Kommer Far ikke herned paa Hjemvejen fra London? Det maa han endelig! Her er saa rart og hyggeligt. Døren mellem Spisestuen og Dagligstuen er blevet skuret og et af Tante Be’s berømte Silketæpper lagt frem. Det er en stor Forbedring. – Jeg tænker lidt paa ar cykle til Nyborg og tage imod Far ved Færgen; hvis ikke mine Fødder fryser af mig paa Vejen.
Forleden kom Bedstemoder og forærede mig et Par Sko. Hun syntes mine Morgensko var saa tynde.
I Tirsdag blev jeg færdig med Tandlægen. Jeg er øm endnu i mit højre Øre af at han bedøvede Visdomstanden. Er det ikke tidligt at have Hul i den? Jeg har spekuleret meget paa hvordan jeg skal faa ham betalt. Min Løn for Dec. Jan. Feb. og Marts i alt vil lige slaa til da det er 150 Kr. men jeg skal jo ogsaa bruge nogen til lidt Sommertøj (især da vi bor i København) og til Gardiner og l. til mit Værelse.
Nu kan jeg ikke mere for Strenghed og mit Brev bliver ogsaa uklart og mørkt af bare Søvnighed.
Hilsen fra Lomme.
[Indsat tegning
Facts
PDFDa
En anden person end Alhed Marie Brønsted har skrevet dato på brevet.
Ludvig Feilberg
Alhed Larsen
Johannes Larsen
Marie Larsen
Elisabeth Mackie
William Mackie
Johannes Madsen
L C Nielsen
Ellen Sawyer
- Møllebakken 14, 5300 Kerteminde, Danmark
Kopier findes på Johannes Larsen Museet.
Nej.
Kopier af brevene givet til Johannes Larsen Museet.