Fynboerne
1888-03-03
Sender
Vilhelmine Larsen
Recipient
Johannes Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde den 3 Marts 1888
Min kjære Johannes
Endelig saa kan jeg da sende dig 20 Kr som vi nu beder dig klarere med og sig mig saa fuld Besked min Ven om hvordan det staar sig med Restbeholdningen, Du havde saa ganske forstaaet min Mening med de 10 Kroner jeg tænkte just paa Farver og Lærred og er saa meget glad ved at du ikke vilde male ovenpaa for det siger mig at Du dog lægger mine Ord paa Sinde at du kan gjemme dine Arbejder saa vi se dine Fremskridt og din Flid. Vil du sige til Frøken Bendal at hun skal høre fra mig med Penge i denne Uge – jeg skal hilse fra Mejers vi vare saa derude og allerede da jeg gik hjem Kl. 5 stormede det meget stærkt og Isen havde da slaaet en Revne som blev større i en utrolig Hurtighed stærkt Højvande førte den bort fra hele Bugten paa en Timestid det var et stolt Syn kan Du tro, jeg talte med Kristian Andersen paa Vejen han sagde at de 3 Oddere her blev skudt vare 3 Hanner der var kommen strejfende han havde seet den ene komme gaaende over Isen – de fik 10 Kr for hver Skind og det var godt for Nordskov han trænger de fik da Lov til at faa Mad fra Bespisningen
Det er da morsomt med alle de Snefigurer du har da seet Thim og hans Frue Odense har fulgt Eksemplet og har 3 Figurer med god Indtægt
Hør Johannes jeg saa iaftes at iblandt Billederne nævnedes et smukt Billede af den fortabte Søn blandt Svinene af R. Christiansen er det dog det vi saa i Drigstrup og hvordan seer det ud iblandt saamange gode Malerier maaske det hjælper i saa god en Belysning
Spørg dog Oppermann om det er det vi saa
Her var Brev fra Farbroder Jacob som hilser Eder alle Erik er ikke Gendarm mere men gift og bosat i Aarhus til Maj skal han overtage en Gartner Plads paa en Gaard ved Randers
jeg bliver ganske overrasket da vi igaar kom til at tale om Paasken at den er saa nær om du saa bestemmer dig til at komme hjem paa Besøg og derover igjen men det kan vi jo senere tale om
nu er det Posttid og derfor Lev vel og mine kjærligste Tanker og Ønsker er om dig baade for dit timelige og aandelige Velvære du kjære Søn
fortæl mig noget om Udstillingen om Zartmans Billede og andet hvad du synes om
Hils alle Vennerne og dig skal jeg særlig hilse fra Rasmus Petersen Din hengivne Moder
Vi ere alle raske og Graagaasen var i Solskinsdagen særdeles livlig og pillede sig meget og den lever højt hvad Kosten angaar begge Drengene overgaar hinanden i at være god imod, nær naar Kulden er rigtig stræng bare Johannes var her om den kommer noget til Moer det er Adolphs Ord
Facts
PDFdansk
Dato i brev
Frøken Bendal
Rasmus Christiansen
Adolph Larsen
Erik Larsen
Georg Larsen
Jacob Larsen
Vilhelm Larsen
Sophie Meyer
Sophus Meyer
- Nordskov
Theodor Oppermann
Rasmus Petersen, Gartner
Kristian Zahrtmann
- Kerteminde
- Aarhus Domkirke
- Drigstrup Bakke
- Randers Regnskov
- Odense Domkirke
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien